I følge malaysiske myndigheder går piraterne nu til angeb mod de to DVD-sniffende hunde, Lucky og Flo.
De to superhunde fandt i sidste uge omkring 1 million pirat-DVD'er. De er nemlig trænet til at lugte de kemikalier, der bliver brugt i fremstillingen af DVD'er. Men piraterne svarer nu igen med en kemisk maske, der gør at hundene ikke kan lugte filmene.
Hvilket er et noget mere civiliseret svar på udfordringen end at sætte en dusør på de to hundehoveder. Lucky og Flo er udlånt af amerikansk films brancheorganisation MPAA til det malaysiske politi.