Windows styrer dine penge

Inden for tre år vil 65 pct. af kontantautomaterne i USA køre under Windows, forudsiger en analytiker.

Microsofts operativsystem Windows vil fortrænge OS/2 i banksektoren inden for de kommende år. Det forudsiger en analytiker hos firmaet Celent. Gween Bazard har interviewet 20 af de 60 største banker i USA samt fabrikanter af pengeautomater og softwareleverandører, og han konkluderer på baggrund af sine interviews, at 65 pct. af pengeautomaterne vil køre med Windows inden udgangen af 2005.

I øjeblikket anvendes IBM's operativsystem OS/2 i de fleste automater, men Bazard regner med at Windows vil være installeret på 12 pct. af maskinerne allerede inden nytår. Der er dog ikke tale om den samme version af Windows, som anvendes på desktop-pc'er og servere, men en funktionsreduceret udgave.

Bazard mener, at pengeinstitutterne foretrækker Windows, fordi systemet er lettere at integrere med bankernes interne netværk, og fordi det er lettere at tilføje nye funktioner.

I lyset af den seneste tids sikkerhedsproblemer i Windows kunne man frygte, at hackere vil forsøge at bryde ind i bankernes netværk.

»De har forsøgt at fjerne alt det unødvendige skidt som ligger på en typisk pc. Men jeg ved ikke, hvor godt det er lykkes dem ... Du kan ihvertfald ikke udelukke muligheden for, at nogen i fremtiden skriver en Slammer-lignende orm, der får tusindvis af kontantautomater til at spytte penge ud,« siger den britiske sikkerhedsforsker Ross Anderson.

Men sikkerhedsguruen Bruce Schneier afviser, at Windows på kontantautomater kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Han peger på, at automaterne ikke er forbundet med internet og derfor heller ikke kan blive mål for orme eller andre angreb.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere