Zeptos forsøg på at trimme virksomheden til kriseåret 2009 betyder nu, at virksomheden vælger at drosle kraftigt ned i en række mindre lukrative lande. I dag er Zepto repræsenteret i 14 lande, og det fortsætter. Men i 5-10 af landene vil tilstedeværelsen være minimal.
"Vi fokuserer nu kræfterne på Danmark, Sverige, Norge, Holland og Tyskland. Det betyder ikke, at vi lukker de andre lande helt ned, men vi vil ikke foretage investeringer i forretningen der," siger administrerende direktør Lasse Frost til ComON.
Udover de nævnte lande vil Zepto koncentrere sig om 'up-coming' markeder som England og Finland.
Dermed bliver aktiviteten skruet ned i lande som Spanien, Polen og Portugal.