Ordren anslås at have en værdi på 50-100 millioner kroner, og den består af et økonomi-, debitor- og logistiksystem.
Hvem der skal foretage den omfattende implementering af systemerne er endnu ikke offentliggjort, men en mulighed er, at denne opgave blive holdt inden for husets mure. Mærsk Data købte i november i fjor konsulenthuset R5 fra Aston Group og fik således 75 personer med SAP-ekspertise ind i folden.
Men ifølge Børsen får Mærsk Data næppe opgaven foræret. Forventningen er, at en håndfuld forhandlere og konsulentvirksomheder får mulighed for at byde ind på opgaven. Avisen nævner blandt andet IBM, Ementor, CSC, PA Consulting og SAP som mulige aktører.