Angsten fra Antichrist kommer

Lars von Trier filmen skal blive et af de mest kontroversielle og skræmmende spil nogensinde.

Stay in the fear.

Vær parat til at dykke ned i dit inderste mørke. Der, hvor ikke engang du selv, længere har adgang. Der hvor dine fobier og pludselige anslag af angst skal forklares med alt for fortængte tanker. Der hvor du altid har mareridt.

Døde spædbørn, psykisk terror, mutelerede kønsdele og ultrafrygt bliver en del af af spillet Eden som Zentropa Games udvikler som en del af Lars von Triers Antichrist univers.



Producenten forventer, at det vil blive et af de mest kontroversielle og skræmmende spil nogensinde.

"Det bliver et mareridt-Myst. Spillet vil bryde alle de tabuer og konventioner, som Antichrist gør. Men med samme stærke æstetik," siger Morten Iversen, der står i spidsen for projektet.

Lars von Trier skal godkende det endelige koncept.

Spillet er endnu meget tidligt i udviklingen. Men det ligger fast, at det bliver "first person", og man i starten skal fortælle spillet om sin angst og fobier.

"Hvis man er bange for edderkopper, så vil der være ekstra meget kryb, der rumsterer i skovbunden. Centrale scener i spillet vil inkorporere din personlige frygt," siger Morten Iversen.

Det er endnu uklart, hvordan det rent teknisk kommer til at foregå. Men det kræver, at man spiller online, så universet kan manipuleres, mens man spiller.

"Vi vil også hente groteske nyheder fra nettet ind i spilverdenen. Vi arbejder på en model, så nyhederne spiller på netop din personlige frygt og samtidig indgår i spillet naturligt. Der vil sidde en moderator og udvælge nyhederne fra nettet," siger Morten Iversen.

I spillet spiller man Willem Dafoes navnløse person, der skal opklare mysteriet, om hvad der skete i Antichrist.

"Spillet begynder, hvor filmen sluttede. Selv om man kan spille spillet uden af have set filmen, så vil der være masser referencer til filmen, ligesom der vil være krydsreferencer til tidligere Trier-film," siger Morten Iversen.

Zentropa Games ved ikke, hvilken grafisk motor spillet skal køre på. Men det bliver ikke i Unreal 3-klassen. Spillet er klar om et år og udkommer som download.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere