Blizzard har solgt 3,5 millioner eksemplarer af The Burning Crusade-udvidelsen til World of Warcraft (WoW), som blev lanceret i midten af januar. Ifølge Blizzard har WoW rundet 8,5 millioner spillere.
Samtidig lancerede Blizzard også versioner til Mac-brugere, som ofte er et glemt folkefærd i spiludviklernes univers.
WoW blev lanceret i 2004 og er nærmest blevet rost til skyerne af spilanmeldere. Faktisk er spillet så populært, at
flere spillere er blevet så afhængige, at de må søge hjælp i afvænningsklinikker.
Samtidig må hver spiller hver måned aflevere cirka 100 kroner til udviklerne fra Blizzard, som sørger for både at holde liv i den kunstige verden samt sørge for jævntlige opdateringer.