Kamera-mobiltelefoner forbudt i Saudi-Arabien

I Saudi-Arabien har det islamiske styre forbudt mobiltelefoner med indbygget kamera.

Mobiltelefoner med kamera er det store hit for tiden - men i Saudi-Arabien må telefonerne ikke længere sælges. Det islamiske styre har forbudt mobiltelefoner med indbygget kamera med den begrundelse, at nogle mænd misbruger dem til at tage billeder af kvinder.

En kommission, som har til opgave at fremme kyskheden og forhindre alskens vildfarelser, har i længere tid gennemført en kritisk undersøgelse af den mulige misbrug af mobiltelefoner til at undergrave landets traditionelle værdier.

Og nu er det kommet frem, at de nye kamera-telefoner kan bruges til at tage billeder af kvinder, hvilket er strengt forbudt. Så længe telefonproducenterne ikke har udviklet en spærremekanisme, der forhindrer at kameraet kan tage billeder af kvinder, kan de godt glemme alt om at sælge deres nye smarte produkter i ørkenlandet.

"Regeringen har nedlagt et forbud, men der er ikke oplyst en officiel grund," siger en talsmand for Nokia, som nu må trække sin model 7650 ud af handlen i Saudi-Arabien.

I de Forenede Arabiske Emirater blev en mand forleden idømt en bøde på lidt over 12.000 kr. for at have brugt sin kamera-mobiltelefon til at fotografere seks kvinder i en restaurant.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere