Artikel top billede

Send posten fra en automat

Efter forsøg i otte byer stiller Post Danmark nu 30 nye selvbetjeningsautomater op rundt omkring i landet. Her kan kunderne også få sendt sms eller e-mail til modtageren om, at forsendelsen er på vej.

Fremtidens posthus er en automat på gaden. Efter en forsøgsperiode stiller Post Danmark nu 30 nye selvbetjeningsautomater op rundt omkring i landet. Maskinerne kan blandt andet måle og veje pakker og breve og udskrive pakkelabels og portomærker.

De såkaldte PostSelv maskiner tilbyder også en række andre serviceydelser, herunder sms eller e-mail advisering til modtageren, når forsendelsen er på vej.

»Kunder i otte byer har testet automaten, og vores erfaring er, at de er rigtig glade for deres PostSelv. Derfor giver vi nu kunder andre steder i landet mulighed for at benytte Post Danmarks selvbetjeningsautomat og klare postærinderne på egen hånd,« siger chef for Post Danmark Privatkunder, Henrik Larsen.

De første PostSelv-automater er opstillet på Brandts Posthus i Odense, Falkoner Posthus i Frederiksbergcentret, Horsens Posthus, postbutikkerne i Præstø og Ry samt Døgnposthusene i Valby, Lyngby og Århus. I de tre sidstnævnte er maskinerne kombineret med pakkeautomaten Døgnposten.

Fra midten af denne måned skal de første nye automater stilles op, og Post Danmark forventer, at de fleste vil være på plads inden julehandlen.

»Vi har en forventning om, at PostSelv vil blive flittigt brugt op til jul, hvor der er rigtig mange kunder på landets posthuse og i postbutikkerne, og mange sender gaver til familie og venner,« siger Henrik Larsen.

Når man har frankeret sine breve og pakker, lægges de i henholdsvis postkasse og pakkecontainer, der begge står tæt på PostSelv automaten. Betalingen sker med betalingskort.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere