Bilen ringer selv til alarmcentralen

Snart kan bilen selv ringe efter hjælp hvis der sker en ulykke. Det nye eCall system skal redde tusindvis af liv om året.

Fremover skal det såkaldte eCall-system indbygges i de fleste biler på de europæiske veje. Med eCall kan bilen selv ringe til alarmcentralen på 112, hvis der sker en ulykke, og oplyse om, hvor køretøjet befinder sig, selv når passagererne ikke ved eller ikke er i stand til at forklare, hvor de er. EU forventer at det vil kunne redde 2.500 liv om året og begrænse omfanget af personskader med 10 til 15 pct.

Den europæiske mobilindustriens brancheorganisation GSM Association har netop underskrevet en aftale med EU om at indføre eCall i alle europæiske lande.

»Kommissionen opfordrede i sidste måned de europæiske regeringer og telekommunikations- og bilindustrien til at gøre mere for at få eCall-systemet ud på vejene. Det er glædeligt, at mobiltelefonindustrien har reageret så hurtigt. Ved at bakke op om det europæiske køretøjsmonterede nødkaldssystem har mobiltelefonindustrien udvist social ansvarlighed og åbenhed over for nye anvendelser af kommunikationsteknologien i dagligdagen,« siger EU's kommissær for telekommunikation Viviane Reding.

Men hun kritiserer samtidig, at seks lande stadig mangler at tilslutte sig aftalen om eCall – og et af dem er Danmark.

»Seks lande – Danmark, Frankrig, Irland, Letland, Malta og Det Forenede Kongerige – har endnu ikke underskrevet eCall-aftalememorandummet. De bør nu slippe bremsen og fremskynde indførelsen af et system, der kan redde liv. Sker det ikke, ser Kommissionen sig nødsaget til at fremsætte forslag til lovgivning næste år,« siger Viviane Reding.

Hvert år dør 40.000 mennesker på de europæiske veje og yderligere 1,7 millioner mennesker kommer til skade. EU forventer at eCall kan give besparelser på op til 195 milliarder kroner i forbindelse med trafikulykker og trafikophobning, hvis alle 230 millioner biler på de europæiske veje udstyres med eCall.

Det kræver dog at alle medlemslandene sørger for, at alarmtjenester og især alarmcentraler er udstyret til at kunne modtage opkald fra eCall-systemet. Indførelsen af systemet kræver, at der etableres et tæt samarbejde mellem de offentlige myndigheder, bilindustrien og mobiltelefonoperatørerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere