Internet koster jobs i forsikringsbranchen

En ny rapport fra Deloitte Consulting forudser, at forsikringsselskaber verden over må skære ned i medarbejdertallet for at tilpasse sig til Internet og andre nye teknologier. I udlandet drejer det sig typisk om
reduktioner på mellem 20 og 30 pct. af personalet. Også de danske forsikringsselskaber må gennem nedskæringer i de kommende år.


Internet og call centre, der kan servicere kunderne hurtigt og effektivt døgnet rundt, vil i de kommende år vende op og ned på strukturer og arbejdsprocesser hos de fleste forsikringsselskaber verden over. Det vil uundgåeligt betyde nedskæringer, der især vil ramme ansatte i salgs- og
servicefunktionerne, forudsiger Deloitte Consulting.


"Vi har allerede i Danmark set eksempler på fyringer i forbindelse med indførelse af ny teknologi - og det er kun begyndelsen," forklarer adm. direktør Niels Søbjerg Nielsen, Deloitte Consulting.


"I banksektoren, der er længere fremme med indførelsen af Internet end forsikringsselskaberne, vurderer man, at hver tredje medarbejder må forlade sit job. Det er blot et spørgsmål om tid, hvornår bankernes erfaringer kan
overføres til forsikringsselskaberne," fortsætter Niels Søbjerg Nielsen.


Forsikringsbranchen har traditionelt været sen til at indføre ny teknologi, der gør virksomheden mere effektiv. En kombination af call centre og Internet vil i fremtiden blive en af de vigtigste salgs- og distributionskanaler for forsikringsselskaberne.


I Skandinavien er Sverige længst fremme i udviklingen, mens de danske og norske forsikringsselskaber er bagefter. Udviklingen går imidlertid meget stærkt. Derfor vil der løbende komme nye Internet-sider, hvor kunderne kan købe
forsikringsprodukter direkte.


Selv om forsikringsbranchen generelt set skærer ned i medarbejderstaben, vil den fortsat ansætte folk, som har specialistviden inden for IT-teknologi som f.eks. Internet. Disse specialister er en udpræget mangelvare, hvorfor mange selskaber enten allerede har outsourcet eller overvejer at outsource IT, teknologi og andre vigtige
forretningsprocesser, fortæller Deloitte Consulting.


"Det er en misforståelse at tro, at Internet bare er en ny kanal, som kan supplere de andre traditionelle salgsformer. Internet vil få en fundamental effekt for virksomheden og ændre hele forsikringsbranchen," siger Niels Søbjerg Nielsen.


Den fulde version af Deloitte Consultings rapport "Millenium Top Ten: Year 2000 Global Insurance Industry Outlook" kan hentes via Internet på adressen
www.dc.com.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Also A/S
    Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere