Mere end to tredjedele af de danske brugere har flirtet med en anden person via blandt andet Windows Live Messenger.
Det viser en stor undersøgelse af euopæernes flirterier og dating-aktivitet på nettet.
Hele 42 procent af de adspurgte danskere har erklæret deres kærlighed til den eneste ene online. Kun hollænderne overgår dette, men gør således danskerne til nogle af Europas mest aktive, når det gælder kunsten online-flirt, fremgår det af undersøgelsen, som Microsoft står bag.
Ifølge undersøgelsen har fire ud af ti danske brugere været i et forhold til en, de har mødt over nettet. Og for knap hver fjerde bruger har det resulteret i et længerevarende forhold.
Undersøgelsen omfattede 15 lande og 78.917 personer - heraf 1.258 respondenter i Danmark.