Politisk enighed om forskningsfond

Regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om salget af offentlige virksomheder skal danne grundlag for en forskningsfond på i alt 16 milliarder kroner.

Det bliver ikke Nordsøen, men derimod pengene fra salget af blandt andet Post Danmark og TV2, der skal finansiere den nye forskningsfond på i alt 16 milliarder kroner. Det er regeringen og Dansk Folkeparti nu nået til enighed om.

»Aftalen er et håndslag til alle danske virksomheder og lønmodtagere om at fremtidssikre konkurrenceevnen ved at styrke forskning og innovation inden for højteknologiske forskningsfelter som bio-, nano- og informations- og kommunikationsteknologi,« siger videnskabsminister Helge Sander.

Oprindeligt var det regeringens plan at de øgede indtægter fra Nordsø-olien skulle være med til at opbygge en fond til forskning i blandt andet nanoteknologi. Men de radikale, som var et af forligspartierne i aftalen om Nordsøen, modsatte sig.

Derfor er regeringen og Dansk Folkeparti nu blevet enige om at bruge de pengene som staten forventer at få ind ved frasalg af offentlig virksomheder i de kommende år.

På salgslisten står blandt andet Post Danmark og TV2.

Fondens kapital opbygges i perioden 2005-2012 gennem en årlig tilførsel af i størrelsesordenen to mia. kr., så grundkapitalen herefter udgør mindst 16 mia. kr.

Fondens udbetalingsmuligheder er som udgangspunkt bestemt af størrelsen af afkastet af fondskapitalen. Der er dog i den politiske aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti åbnet mulighed for ekstraordinære udlodninger af grundkapitalen.

Regeringen vil snarest igangsætte drøftelser med erhvervslivet og med de højteknologiske forsknings- og innovationsmiljøer med henblik på at udforme forslag til fastsættelse af fondens mere præcise succeskriterier, opgaver og virkemidler. Det er dog allerede fastlagt at fonden får sin egen selvstændige bestyrelse, der skal stå for udbetalingerne.

Det endelige lovforslag om fonden fremsættes i løbet af efteråret med henblik på en vedtagelse i Folketinget inden nytår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere