Vi er dårligt forsikret på digital musik og film

Forsikringen dækker ikke dine digitale filer, hvis din telefon, iPod eller computer bliver stjålet - med mindre du har gemt kvitteringen.

Du skal kunne fremvise en kvittering for de film- og musikfiler, du har købt på internettet, hvis du ønsker at få erstatning ved tyveri. Det skriver 24timer.

Musik og film købt på internettet er blevet uhyre populært, og det betyder, at mange danskere har en stor værdi liggende på computeren i form af digitale filer. Men hvis uheldet er ude, dækker den normale forsikring kun, såfremt der kan fremvises en kvittering, fortæller Helle Pedersen, konsulent i Forsikringsoplysningen, til 24timer.

Hun oplyser, at det som regel er nemmere at få erstatning for den fysiske cd-samling, hvis man har mistet kvitteringen.

»Det er normalt at have billeder liggende fra eksempelvis en fest, som kan give forsikringsselskabet en fornemmelse af cd-samlingen, og ofte vil der være et fysisk hul dér, hvor cd'erne stod. På den baggrund udregner forsikringsselskabet et erstatningsmæssigt skøn. Det kan man ikke gøre med de digitale file,« forklarer Helle Pedersen til 24timer.

Hos forsikringsselskabet Tryg har man udarbejdet en konkret skadespolitik på området for digitale filer.

»Kunden behøver ikke nøjagtigt at kunne dokumentere antallet af filer, men vi skal have en eller anden dokumentation i form af kvittering eller kontoudskrift,« siger Per Haulund, skade- og taksatorchef, til 24timer.

I Codan har man drøftet emnet, men indtil videre har selskabet ikke oplevet de store problemer med hensyn til de digitale filer.

»Vi talte om det, fordi mange har 5.000-10.000 sange liggende på deres iPod eller computer. Men vi oplever det altså ikke som et problem i praksis, fordi mange også har sangene på et sekundært medie,« siger Codans pressekonsulent, Lisa Mørz, til 24timer.

Forbrugerrådet ser alvorligt på problematikken, da musikglade danskere kan komme i klemme, hvis de bliver bestjålet.

»Pladebranchen laver jo ofte aftalelicenser, som begrænser de gange, det er tilladt at kopiere filerne. På den måde bliver filerne jo hurtigt ugyldige og kan ikke overføres fra et sekundært medie,« siger Anne Dehn Jeppesen, der er jurist i Forbrugerrådet.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra DE-CIX

    At opnå ægte digital suverænitet kræver modstandsdygtig netværkes struktur

    Ønsket om digital suverænitet er blevet mere udbredt i løbet af det sidste årti.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Sentia har pr. 1. oktober 2025 ansat Morten Jørgensen som Chief Commercial Officer. Han skal især beskæftige sig med udbygning af Sentias markedsposition og forretningsområder med det overordnede ansvar for den kommercielle organisation. Han kommer fra en stilling som Forretningsdirektør hos Emagine. Nyt job
    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Hans Christian Thisen som AI Consultant. Han skal især beskæftige sig med at bidrage til udvikling og implementering af AI- og automatiseringsløsninger. Nyt job

    Hans Christian Thisen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Søren Jermiin Olesen som Senior Product Manager. Han skal især beskæftige sig med finans- og debitorstyring i det offentlige med ansvar for økonomistyringssystemet EG ØS Indsigt. Han kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Han er uddannet Cand. oecon. Han har tidligere beskæftiget sig med økonomi bl.a. i Aarhus Kommune og været med til at udvikle NemØkonom før og efter salget til KMD. Nyt job

    Søren Jermiin Olesen

    EG Danmark A/S