ERP-gigant vil kvæle svenskere

Det går hastigt fremad for den amerikanske producent af økonomissystemer, Peoplesoft. Målet er nu at blive nummer to i Norden inden for fem-ti år. Det skal gå ud over de små svenske konkurrenter.

Det amerikanske softwarehus, Peoplesoft, er på hastig fremmarch i hastig vækst i Norden. Det skal nu skal det gå ud over de lokale leverandører. Selskabet, der laver økonomistyringssystemer til mellemstore og store virksomheder, er vokset fra ti til 56 ansatte på to år. Snart udvides til Finland, og næste mål er andenpladsen på ERP-markedet i Norden.

Det skal ske inden for fem-ti år, hvilket er et meget ambitiøst mål for selskabet, der i øjeblikket er at finde langt nede på listen. Markedsandelen er 3-4 procent på high-end markedet og endnu lavere på low-end-markedet. Men markedet er der, mener selskabets tropsfører i Norden, administrerende direktør Anders Ottoson til IT-avisen ComON.

»Det bliver især de lokale producenter - især de svenske - som vi kommer til at tage kunderne fra. De har haft medvind i nogle år, men oplever nu økonomiske problemer. Vi mærker, at deres kunder er usikre på fremtiden, og det er guld for os. Jeg vil skitsere markedet som en mini-udgave af Y2K-boomet,« siger Anders Ottoson, der med den sidste bemærkning hentyder til den guldgrube, som softwarebranchen befandt sig i op til år 2000, hvor mange virksomheder blev nødt til at opdatere deres systemer.

Det samme scenarium føler han udspiller sig nu i kraft af, flere produktionsvirksomheder har behov for at opdatere deres ERP-løsninger, men ikke tør basere sig på en mindre lokal producent, som de ikke helt har sikkerhed for er her i morgen.

Paradoksalt nok befinder Peoplesoft sig i nogenlunde samme situation med truslen fra Oracle, men det betragter kunderne ikke som et problem, afviser Anders Ottoson.

Trængte svenskere i farezonen
De nordiske spillere som PeopleSoft helt konkret har sat sigtet ind på er svenskerne Intentia, IBS og IFS.

Intentia har rimelig succes med systemet af samme navn i Danmark. Til gengæld halter virksomheden voldsomt i udlandet. Samlet set tabte selskabet et trecifret millionbeløb i 2003 ud af omsætning på 2,3 milliarder kroner. Det fremgår det af den nyligt offentliggjorte ERP-rapport fra konsulenthuset Nathan & Co.

Også IBS, der har været nogle år på markedet med systemet ASW, kæmper hårdt. Virksomheden har blandt andet problemer på det danske marked og vurderes til at få det svært på længere sigt.

»Globalt ligger IBS økonomisk set omkring et pænt nul, hvilket ikke er tilstrækkeligt for den fremtidige videreudvikling,« vurderer Herbert Nathan i ERP-rapporten.

Også IFS med løsningen af samme navn har haft det svært. Selskabet har fyret en række medarbejdere de seneste år, samt mistet en række sikre kunder til konkurrenter. Senest har den japanske teknologigigant NEC dog købt sig id i virksomheden, hvilket kan give IFS flere økonomiske muskler.

Den nordiske Peoplesoft-direktør vil ikke kommentere om et opkøb af nogle af de trængte lokale spillere indgår i vækstplanerne. Selskabet har dog tradition for at købe sig til vækst. Inden storopkøbet af J. D. Edwards i 2003, købte Peoplesoft på fem år yderligere ti mindre softwareproducenter.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere