Budkrig om amerikansk teledominans fortsætter

Kampen mellem Qwest og Verizon om at overtage det amerikanske teleselskab MCI og blive det største teleselskab er ikke slut endnu. Qwest har hævet sit bud til 47 milliarder kroner.

Qwest er så opsat på at få fingrene i teleselskabet MCI, og blive det største amerikanske teleselskab, at det har hævet sit bud til 47 milliarder kroner (8,72 milliarder dollar). Det sker for at sikre sig MCI foran konkurrenten, Verizon.

MCI overvejer i øjeblikket, hvordan det skal forholde sig til buddet fra Qwest.

Hvis MCI accepterer buddet fra Qwest, betyder det, at Verizons bud på 38 milliarder kroner (6,75 milliarder dollar) bliver afvist.

MCI har allerede accepteret Verizons tilbud, men har et vindue frem til 28. marts til at modtage andre bud. Hvis MCI sælger til anden side, skal det betale en bod på 1,4 milliarder kroner til Verizon. De penge er dog rigeligt dækket ind i Qwests seneste bud.

Budkrigen ikke slut
Qwest og Verizon har gennem et stykke tid kæmpet om at få kontrol med det, der engang var den skandaleramte amerikanske telegigant, Worldcom.

I dag hedder selskabet MCI, og er i besiddelse af et af de største internationale data- og telefonnet, samt en stor base af erhvervskunder.

Det er anden gang, at Qwest overbyder Verizon i kampen om MCI. Men dermed er budkrigen sandsynligvis ikke slut endnu:

»Mit bud er, at hvis MCIs bestyrelse finder Qwests tilbud attraktivt, vil vi se et nyt bud fra Verizon, med lidt flere kontanter end dets tidligere bud, og Verizon vil løbe af med sejren alligevel,« siger analytikeren Tavis McCourt til BBC News.

Hvis Verizon, vinder budkrigen og løber af med MCI, vil det cementere sin position som det største teleselskab i USA. Vinder Qwest derimod, vil det nye Qwest/MCI kunne forvise Verizon til andenpladsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere