Hvilken farve har du på bredbåndspaletten?

Mørkt er godt. Lyst er skidt. IT- og Telestyrelsen har lavet et Danmarkskort, der viser, hvor mange forskellige former for bredbånd, man kan bruge rundt omkring i Danmark. (opdateret med kort)

I dag kan 99 procent af alle danskere få bredbånd, men der er stor forskel på, hvilke former for bredbånd danskerne kan benytte. I nogle få regioner kan kan få WiMAX, mens mobilt bredbånd efterhånden er tilgængelig for de fleste danskere.

Derfor har IT- og Telestyrelsen i sin seneste kortlægning af bredbåndet i Danmark indført et nyt kort, der viser antallet af teknologier rundt omkring i landet.

»Det er en måde at illustrere på, hvordan der er forskellige teknologier på spil, og hvor de findes. Men det er en palet, så det er grove penselstrøg,« fortæller Finn Petersen, der er vicedirektør i IT- og Telestyrelsen.

Som kortet viser, er det største udbud af forskellige former for bredbånd størst i de store byer.

Men IT- og Telestyrelsen fokuserer dog ikke primært på antallet af teknologier, der er til rådighed. Til gengæld holder styrelsen øje med de dominerende spillere på markedet.

»Vi vil undersøge, hvordan de konkurrencemæssige forhold er, og se om de forpligtelser, vi har pålagt for eksempel TDC, er passende, eller om de kan justeres. Det vil ske i forbindelse med en ny runde markedsanalyser, som vi netop har påbegyndt,« forklarer Finn Petersen.

Et eksempel på reguleringen er, at IT- og Telestyrelsen har sikret adgang til teknologien bitstream access, der er et mere forædlet produkt fra TDC end det traditionelle rå kobber, som bredbåndet kører på.

Et andet eksempel er, at styrelsen overvejer at kigge på, hvordan konkurrenternes adgang er til teknikhuse, som dominerende spillere planter rundt omkring i landet. Det er huse, hvor teleselskaberne lægger fiberkabler ud til, og hvor kobberkabler så ledes videre fra.

»Det er vigtigt, at kunderne kan få adgang til bredbånd, og at de kan få stadig højere hastighed, og det forventer vi vil ske,« siger Finn Petersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere