Kunstige stemmer skal ligne brugerens

En ny undersøgelse viser, at folk bliver mere fortrolige med talende computerteknologier, når den kunstige stemme imiterer brugerens stemme. Denne konklusion understøtter en generel udvikling af computere, der skal ligne og forstå deres ejere.

En ny undersøgelse viser, at folk bliver mere fortrolige med talende computerteknologier, når den kunstige stemme imiterer brugerens stemme. Denne konklusion understøtter en generel udvikling af computere, der skal ligne og forstå deres ejere.

En undersøgelse udformet af japanske ATR Media Information Science Laboratories i Kyoto har brugt menneskets sociale relationer som grundlag for en undersøgelse, der afdækker, hvordan mennesker bliver mere fortrolige med computerteknologier, der taler til brugeren, som f.eks. robotter.

Udgangspunkt for undersøgelsen er et kommunikationsmønster, hvor det er påvist, at vi føler mere sympati for personer, når vi fornemmer, at de - ubevidst - imiterer vores måde at tale på.

Denne tese testede forskerne ved at sætte testpersoner til at arbejde med computeranimerede karakterer, der havde sproglige kvalifikationer svarende til et 1 år gammelt barn.

Efter at karaktererne havde hørt brugerens stemme, returnerede de lyde, der i forskellige grader imiterede brugerens talerytme, intonation og styrke. Herefter skulle brugeren vurdere, hvilke karakterer de betragtede som de mest samarbejdsvillige, mest intelligente, behjælpelige, venlige og sympatiske.

Ifølge forskerne fik de karakterer, der imiterede brugerens stemme bedst, tydeligvis flest point. Forskerne mener dermed at have bevist, at det ikke er det, man siger, men måden hvorpå man siger tingene, der er væsentligst, - også når det gælder computere.

Og hvad kan det så bruges til? Ifølge forsker Noriko Suzuki kan resultatet være med til at skabe et tættere bånd mellem mennesker og maskiner. F.eks. er mange mennesker utrygge ved robotter, men hvis robotternes stemmeleje ændres, kan det gøre folk mere fortrolige med robotter og andre talende computerteknologier.

Resultatet svarer overens med udvikling af andre teknikker, der på forskellige niveauer går ud på at lære computeren at forstå og ligne os mennesker.

Hidtil har forudsætningen for god kommunikation mellem os og vores computere hovedsageligt været afhængig af computerbrugerens evne til at forstå og anvende computeren. Nu går udviklingen den anden vej: computeren skal forstå og ligne sin ejermand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere