KMD holder fast i svindelramt partner

Topchefen havde ansat tusindvis af fiktive medarbejdere og lod deres løn gå i egen lomme. Men nu er outsourcing-giganten Satyam på benene igen, og både KMD og NNIT holder fast i deres indiske partner.

I modsætning til IT Factory har indiske Satyam klaret at holde sig i gang - og i live - mens en svindelsag ryddede forsider rundt omkring hos verdenspressen.

Sagen begyndte at rulle i årets første uge, da topchef og bestyrelsesformand Ramalinga Raju gik til bekendelse: Han havde forfalsket firmaets regnskaber og i flere omgange løjet omsætning og indtjening langt højere, end tallene reelt var. Få uger forinden var Satyam kommet under beskydning fra Verdensbanken, som havde sortlistet firmaet på grund af anklager om korruption.

Som i den danske IT Factory-sag kom skeletterne væltende ud af skabet, da døren først var blevet låst op.
De indiske myndigheder anklager blandt andet Ramalinga Raju, der udover at være bestyrelsesformand også var stifter og øverste chef, for at have ansat tusindsvis af fiktive medarbejdere. Formålet var, mener anklageren, at kanalisere deres lønninger videre til egne og venners lommer.

Mens firmaet, der er blandt Indiens største og vigtigste outsourcing-leverandører, officielt beskæftigede 53.000 medarbejdere, så var der reelt kun 40.000 rigtige levende mennesker på arbejde. De ekstra 13.000 navne på stabslisten var opfundne, fiktive personer, men den løn, der blev udbetalt til deres konti, havde Ramalinga Raju skaffet sig råderet over.

Det siger anklageren i sagen ifølge the Times of India, men Rajo nægter sig skyldig i lige præcist medarbejdersvindlen, mens han godt vil stå ved de fleste andre anklagepunkter.

Topchefen, hans bror (der var adm. dir) samt selskabets finansdirektør er foreløbigt bag lås os slå, mens sagen efterforskes. Også to revisorer fra PricewaterhouseCoopers er sigtet i sagen.

Satyam tog i ugerne efter afsløringen af de forfalskede regnskaber et så stort dyk på børsen, at selskabets værdi blev reduceret til noget nær ingenting. Tiltroen til selskabet blev ikke bedre af, at det meste af ledelsen var væk.

Mens firmaets værdi tog retning mod nul, indsatte den indiske regering en midlertidig bestyrelse, som skal få Satyam på benene igen. Og mens topchefen spræller bag tremmer, fortsætter de menige medarbejdere i det enorme firma nogenlunde som normalt med dagens dont.
Blandt kunderne - en lang række af verdens største firmaer - er der tilsyneladende tiltro til, at redningsaktionen vil lykkes.

Herhjemme benytter både KMD og NNIT sig af Satyam som en vigtig partner i udvikling og drift af SAP-projekter.

»Det ser ud som om Satyam kommer til at bestå,« siger offshore manager i KMD, Freddy Hansen.

Han peger på, at firmaet leverer, som det skal, og at der tilsyneladende ikke er kunder, der har forladt Satyam.

»Hos os er der ikke en eneste leverance, der er smuttet for dem, siden sagen startede,« fortæller han.

Freddy Hansen har som KMDs kontaktperson til outsourcing-partneren fulgt den indiske skandalesag tæt, og han vurderer, at den har påvirket hele det globale outsourcing-marked - på samme måde, som da Roskilde Bank herhjemme gik konkurs og sendte chokbølger gennem hele den øvrige bankverden. Chokbølgen til trods: KMDs partner i Indien hedder fortsat Satyam.

Samme melding får man hos Karsten Fo Ho-Lang, der er teknologi-direktør i NNIT:

»Satyam er gået fra at befinde sig i en usikker til en stabil situation. Jeg tror, de er inde i den rigtige udvikling, og vi holder fast i dem som vores outsourcing partner,« fortæller han.

Stein Baggers indiske "kollega" Ramalinga Raju har indrømmet svindel for i alt 1 milliard dollars, men han benægter, at det skulle være for egen vindings skyld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere