TDC, Tele Danmark, sidder stadig tungt på kunderne efter to års fri konkurrence på teleområdet. Ifølge Berlingske Tidende har kun 6 procent - seks ud af hver 100 kunder - valgt at skifte det gamle TDC abonnement ud med et andet selskab. I reelle tal betyder det, at kun 157.000 abonnenter er flyttet fra TDC.
De seks procent, der ikke er kunder hos TDC, fordeles af en lang række selskaber, hvoraf de tre største Mobilix, Tele2 og Telia har omkring 20 procent hver, skriver avisen.
- Folk har stadig en eller anden forestilling om Tele Danmark som det statslige, danske telefonselskab, som det nok er bedst at holde sig til, selvom selskabet hverken er statsejet eller dansker mere, siger Anders Krarup, der er kommunikationsdirektør i Telia til Berlingske Tidende.
(Kilde: Berlingske Tidende)