Xerox indgår forlig med utilfredse kunder

Xerox har via Grafisk Arbejdsgiverforening indgået
forlig med tre grafiske virksomheder, som sidste efterår havde konkrete klagesager vedrørende Xerox' udstyr, kontrakter og serviceaftaler, oplyser Xerox.

Ifølge dagbladet Børsen er der dog stadig en lille håndfuld virksomheder, som kører retssager mod Xerox. Det drejer sig om de samme tekniske problemer, som Grafisk Arbejdsgiverforening netop har indgået forlig om.

Foreningen fik sidste år på en måned henvendelser fra 40 utilfredse Xerox-kunder, der klagede over defekt udstyr og for lange leasingkontrakter. Men i dag lyder der ingen bitre toner fra Grafisk Arbejdsgiverforening.

»Xerox har efter presseomtalen af blandt andet en af sagerne udvist stor velvilje og et reelt ønske om at løse de tre sager i mindelighed til alle parters tilfredshed,« siger administrerende direktør i Grafisk Arbejdsgiverforening, Lars Bram.

Hos Xerox er administrerende direktør, Hristo Manov, tilfreds med forliget.

»Xerox har siden efteråret 2002 holdt en række møder med Grafisk Arbejdsgiverforening for at komme til bunds i de verserende sager hos nogle af Grafisk Arbejdsgiverforenings medlemmer. Møderne med Grafisk Arbejdsgiverforening har været præget af en konstruktiv atmosfære. Det har været udslagsgivende for, at alle parter er kommet frem til det fornuftige forlig,« siger Xerox-direktøren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere