Det ser ud til, at Microsoft favoriserer AMD frem for Intel, når selskabet skal vælge processorer til sin Windows Server X64. Det skriver The Inquirer i dag.
Sagen er den, at Microsoft simpelthen stiller krav om bedre specifikationer hos Intel-processorerne, end selskabet stiller til AMD's ditto, og dermed gives AMD en væsentlig konkurrencemæssig fordel.
Ifølge The Inquirer stiller Microsoft krav om, at Intels Pentium-processorer skal have 3.2 Ghz med 800 MHZ front side bus og EM64T.
Microsoft kræver kun, at AMD's Opteron-processor skal have 1.4 Ghz med 800 MHz front side bus og EM64T, mens Intels Xeon-processor kun skal have 2,8 Ghz med 800 Mhz front side bus og EM64T.