Første blade-server med fire processorer

HP har introduceret en ny blade-server med op til fire processorer og SAN-tilslutning.

Den nye HP ProLiant BL40p blade-server leveres med op til fire Intel Xeon-processorer. En blade-server er opbygget af kompakte moduler, der indeholder CPU, diske og hukommelse. Modulerne monteres lodret i kabinetter, hvor de udnytter fælles faciliteter til strømforsyning og I/O.

HP har allerede en markedsandel på 54 pct. af blade-server-markedet og firmaet fortæller, at man har leveret 15.000 HP ProLiant Blade servere. Den nye model er rettet mod datacentre i store og mellemstore virksomheder.

Med den nye SAN-tilslutning kan virksomheder implementere enterprise-applikationer i blade server-miljøet og derved opnå lavere omkostninger til administration og realisere fordelene ved et integreret server-, netværks- og storagesystem.

»HP's Blade servere sætter kunderne i stand til at lette administrationen og reducere omkostninger og kompleksiteten i deres serverpark,« siger produktchef Karl Hansen, Hewlett-Packard Danmark. »Med disse nye produkter bygger HP videre på sin strategi om at levere fleksible systemer, der hurtigt kan tilpasses skiftende behov og krav i virksomheden.«

HP ProLiant BL40p leveres fra midten af marts måned og koster fra 60.000 kr. ekskl. moms.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere