EU-milliarder skal redde Galileo

Forhandlingerne mellem EU-kommissionen og et privat konsortium om satellit-netværket Galileo er brudt sammen. Nu skal de europæiske skatteydere betale op til 22,5 milliarder kroner for at få et EU-alternativ til det amerikanske GPS-system.

Planerne om et europæisk system til satellit-navigation fik et alvorligt skud for boven torsdag, hvor en talsmand for EU-trafikkkommissær Jacques Barrot måtte konstatere at forhandlingerne med et privat konsortium er brudt sammen. EU-kommissionen havde krævet at konsortiet skulle aflevere en redningsplan for Galileo-projektet senest torsdag, men EU er ikke tilfreds med konsortiets forslag og resultatet kan blive en ekstra milliardregning til de europæiske skatteydere.

Næste onsdag vil EU-kommissionen fremlægge sit eget forslag til, hvordan projektet kan reddes. Det mest sandsynlige er, at det offentlige skal finansiere konstruktionsfasen, men selve driften overtages af det private erhvervsliv.

Den samlede regning for Galileo, der skal betales med offentlige midler, kommer ifølge de nye beregninger til at ligge på helt op til 22,5 milliarder kroner. Det er mere end dobbelt så meget som beløb, der indgik i de oprindelige EU-planer.

Men de private selskaber har afvist at overtage omkostninger og risiko i forbindelse med konstruktion og opsendelse af de 30 satellitter, der sammen skal danne Galileo-netværket. Når systemet er på plads, skal det levere endnu mere præcis navigation end GPS-systemet, der drives af det amerikanske militær.

Politikerne ønsker at Galileo skal reserveres til civile formål, men det tyske brancheforbund BDLI har foreslået, at det skal åbnes for militær brug, hvilket kan være med til at sikre den manglende finansiering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere