Microsoft åbner nyt europæisk forskningscenter

Microsoft opretter et nyt forskningscenter, European Microsoft Innovation Center (EMIC).

Softwaregiganten Microsoft har annonceret etableringen af et nyt europæisk forskningscenter i den tyske by Aachen i delstaten Nordrhein-Westfalen. European Microsoft Innovation Center (EMIC) skal efter planen åbne i næste måned med 10 faste medarbejdere, og Microsoft fortæller at medarbejderantallet vil vokse i månederne derefter.

EMIC skal fokusere på anvendt forskning og teknologisk udvikling i forbindelse med EU-projekter, fortæller softwarefirmaet. Blandt nøgleområderne er sikkerhed og databeskyttelse, mobil og trådløs teknologi, webtjenester og sociale områder som e-learning og elektroniske patientjournaler.

Microsoft har allerede et forskningscenter i England, Microsoft Research Cambridge, som fokuserer på grundforskning der ventes at føre til konkrete produkter indenfor en tidsramme på 5-10 år. Cambridge-forskningscentret blev etableret for seks år siden og har i dag 60 medarbejdere.

Den europæiske produktudvikling i Microsoft-koncernen foregår også i koncernens European Product Development Center (EPDC) i Dublin og hos Microsoft Business Solutions (det tidl. Navision) i Vedbæk.

Microsoft Business Solutions er softwarefirmaets største udviklingscenter udenfor USA og Microsoft fortæller at antallet af udviklere i Vedbæk skal øges med 20 pct. i det kommende år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere