Siemens-direktør Klaus Kleinfeld ønsker ikke at forlænge sin kontrakt, som udløber den 1. oktober i år.
Han oplyser, at han traf beslutningen, som følge af heftige diskussioner i bestyrelsen, om hvorvidt hans kontrakt skulle forlænges eller ej.
»I disse tider har virksomheden brug for klarhed omkring ledelsen. Jeg har derfor besluttet mig for ikke at stille min person til rådighed i forbindelse af en forlængelse af min tidligere kontrakt,« siger Klaus Kleinfeld til IDG News.
Beslutningen er en direkte udløber af korruptionsskandalen, som ramte Siemens efter, at politiet den 15. oktober 2006 gennemførte en razzia mod virksomheden.
Indtil videre anslås det, at skandalen omfatter korruption og svindel for 420 millioner EURO (cirka 3,1 milliarder kroner).