Elektrisk stød til mobilsnakkere

Nu er den endelig opfundet - mobiltelefonen, som straffer brugeren med et elektrisk stød, hvis man generer sine medmennesker.

Designfirmaet Ideo i London har udviklet fem prototyper på en »social« mobiltelefon, som på forskellige måder tvinger brugeren til at forholde sig til sine omgivelser - og straffer hensynsløse mobilsnakkere.

Ideo er ikke et ubeskrevet blad i designverden - firmaet har blandt andet formgivet den håndholdte computer Palm V og videoharddisken Tivo. Derfor har det vakt stor opmærksomhed, at firmaet nu kaster sig over mobiltelefoner.

Den første telefon, kaldet SoMo1, sender automatisk et mildt elektrisk stød hvis brugeren snakker for højt - og kvitterer med et kraftigere stød, hvis brugeren ikke dæmper stemmen.

»Det elektriske stød repræsenterer folks vrede mod mobiltelefonen. Folk føler at smerte bør påføres dem som misbruger telefonen,« siger Crispin Jones, der har deltaget i udviklingen af telefonen hos Ideo.

Den anden telefon, SoMo2, har slet ingen mikrofon - i stedet bruges en slags joystick og et par knapper til at aktivere en syntetisk talefunktion, som producerer ord som »no« eller »yeah«.

SoMo3 fungerer ligesom et musikinstrument, hvor brugeren skal »spille en melodi« ved at holde de rigtige taster nede og blæse ind i et mundstykke for at foretage et opkald. Designerne håber at det kan få brugerne til at tænke sig om to gange, inden man bruger telefonen.

Ideos fjerde telefon bruger en bankelyd i stedet for den irriterende ringetone. For at foretage et opkald banker man på telefonens bagside - som om det var en dør - og modtageren af opkaldet kan så vurdere på baggrund af bankelyden, om samtalen er vigtig eller ej.

Den sidste telefon, SoMo5, kan bruges til at bryde ind i andres mobilsamtaler med automatiske sætninger som »Shut up« eller »Keep it down«, hvis man føler sig generet i biografer, cafeer eller andre offentlige steder.

Ideo har desværre ikke tænkt sig at sælge telefonerne som kommercielle produkter, men håber at prototyperne kan starte en debat om mobiltelefon-etikette.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere