Danskerne må vente på nyt super-domæne

Det nye ENUM-domæne skal hjælpe danskerne ved at samle alt fra telefonnumre til IP-adresser under en paraply, men branchen er ikke interesseret endnu, og danskerne må derfor vente på den nye teknologi.

En ny form for domæne skal kunne samle alle former for telefoni under et fælles domæne. I teorien er det muligt at ringe fra en fastnet, mobil eller IP-telefon til en hvilken som helst anden teknologi. Dermed kan danskerne samle telefonnummer, mails og andre kommunikationsadresser under en paraply.

Det nye domæne vil dog ikke blive sendt i udbud af IT- og Telestyrelsen, da der mangler opbakning i branchen til en forsøgsordning. Markedet skal modnes, og omkostningerne skal ned, før telebranchen er med på idéen.

»Der mangler internationale aftaler for at gennemføre ENUM, og man skal ikke erstatte noget, der virker med noget, som ikke virker endnu,« siger Ib M. Tolstrup, direktør for Telekommunikationsindustrien.

Kernen i ENUM-teknologien er, at man bruger det traditionelle internet-navneopslag til at foretage omsætningen fra telefonnummer til
internetressource. Forbrugerne kan så selv sætte sin profil op, alt efter hvad der passer bedst.

»Drømmen er, at du som forbruger kan sige til dem, som styrer ENUM-adresserne, at i dag vil jeg gerne ringes op på min chip-telefon, men senere i dag vil jeg så gerne ringes op på en anden telefon, for eksempel Skype-telefonen,« siger Martin Bech, der er divisionsdirektør hos Uni-C, der leverer it-løsninger til det offentlige.

Derudover giver ENUM-teknologien mulighed for at blande forskellige teknologier. Man kan for eksempel sende en mail til ENUM-nummeret, og den bliver så sendt til det apparat, som modtageren selv har forudindstillet sin profil til. Det kan være en computer, en mobil eller en helt tredje modtager.

Et ENUM-nummer udarbejdes ved, at man tager et almindeligt telefonnummer, skriver det bagfra, sætter punktum mellem tallene og klistrer det på den specielle ENUM-kode. I praksis ville det danske telefonnummer »+4512345678« blive til »8.7.6.5.4.3.2.1.4.5.e164.arpa«

Telefonnummeret er dermed blevet tildelt et internetdomæne gennem domænesystemet DNS, som så lader det pege på en eller flere NAPTR-records, (Naming Authority Pointer) der beskriver, hvad det er for internet-ressourcer, telefonnummeret skal associeres med.

Uni-C har som eneste aktør i it-branchen været begejstret for ENUM-teknologien, når IT- og Telestyrelsen har forhørt sig i branchen, om ENUM-teknologien skulle i brug. Stopklodsen er blandt andet, at teknologien er for avanceret.

Martin Bech mener, at teknologien som en sideeffekt også vil eliminere behovet for den traditionelle måde at lave nummerportabilitet på, som teleselskaberne spinder guld på, fordi det holder gratis-tjenesterne adskilt fra telefoni-nettet.

Telekommunikationsindustrien mener, at ENUM tilhører den nye generation af kommunikation, som i teorien rummer et stort potentiale. Men det vil nok være internetfirmaer som Cisco, der vil presse på for at få teknologien indført, mens den etablerede televerden vil være mere forsigtig.

»Der kommer også en kollission mellem den meget velordnede og konservative televerden og den mere anarkistiske internetverden,« siger Ib M. Tolstrup, der er direktør for Telekommunikationsindustrien.

IT- og Telestyrelsen har meddelt ComON, at styrelsen venter på en efterspørgsel fra branchen, før nye domæner bliver sendt i udbud.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere