Sun afskediger 1.000 medarbejdere

Hardware-producenten Sun Microsystems varsler fyring af 1.000 medarbejdere efter omsætningstab i fjerde regnskabskvartal.

Sun Microsystems kom ud af fjerde regnskabskvartal med et omsætningstab på 4,3 procent. Det har fået ledelsen til at varsle fyringer af 1.000 medarbejdere, skriver Børsen.

Omsætningen blev på 2,975 milliarder dollar, som svarede til analytikernes forventninger. Med et overskud på 121 millioner dollar eller seks cent pr. aktie havde Sun endda held til at overgå analytikernes forventninger.

For et år siden havde Sun et overskud på 783 millioner dollar, men det skyldes primært penge fra Microsoft, som betalte for at lukke flere retssager med Sun.

Kvartalsresultatet er kun starten på den nødvendige rationaliseringsproces, som skal genoplive selskabet, understreger Sun's topchef Scott McNealy.

»Selskabet er nu i en position hvor vi kan udnytte de investeringer der er foretaget i de seneste år og vi mener at der er gode udsigter for regnskabsåret 2006,« sagde Scott McNealy i forbindelse med fremlæggelsen af regnskabet.

I de seneste år er Suns aktiekurs faldet dramatisk fra 60 dollar i 2000 til kurs 4,04 da børsen lukkede tirsdag.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere