TDC og Sonofon bruger små selskaber som »tæskehold«

De mange nye mobilselskaber giver de etablerede selskaber lette fortjenester ad bagvejen. Derfor er TDC og Sonofon flinke til give de små selskaber gode særaftaler, mener teleanalytiker. (opdateret)

Tidligere i den såkaldte priskrig på markedet for mobiltelefoni i Danmark beskyldte Telmores direktør sine konkurrenter i Sonofon for at starte priskrigen. Det er nemlig Sonofon, der ligger net til Bibobs forretning.

Sonofon afviste naturligvis anklagen, og derfor har ComOn bedt de to teleanalytikere John Strand og Torben Rune om at kigge på den aftale, der ligger til grund for Bibobs virke i Danmark.

Begge analytikere er enige om, at Bibob ikke får nogle vilkår, som andre "service providers" ikke kan få. Torben Rune fortæller desuden, at nogle af Bibobs indkøbspriser hos Sonofon ligger over det, som Bibob videresælger dem for.

Sonofon er som ejer af et telenet underlagt EU's regler om at offentliggøre standard-aftalerne med sine engros-kunder. Derfor mener de to analytikere ikke, at Bibob har fået en særpræget favorabel standard-prisaftale.

I det virkelige liv ser tingene dog lidt anderledes ud, mener John Strand. Ifølge ham er der mange eksempeler på, at TDC og Sonofon giver deres engros-kunder (Bibob, Happiiemobile, M1 osv.) kampagne-tilskud. Det ser John Strand som en skjult priskrig mellem de største teleudbydere.

»TDC og Sonofon bruger de nye selskaber og deres egne subbrands til at kæmpe imod hinanden. Det har du set mange gange før. Telmore og CBB gjorde det beskidte arbejde, da Mobilix blev sendt ud af landet. Så man kan sige, at TDC og Cybercity bruger de små selskaber som tæskehold. Det er et utrolig effektiv værktøj,« siger John Strand.

Det effektive værktøj består i, at ejerne af net kan bruge de nye opkomlinge til at gå efter markedsandele. Senere kan de så købe de små selskaber og på den måde på et splitsekund få pumpet sin egen markedsandel større.

Mest kendt er nok TDC's køb af Telmore, men Telia købte for eksempel også Debitel. Senest har Sonofon købt Tele2.

Ofte kan det være en bedre forretning for de store netselskaber at sælge trafik via nye underselskaber, fordi man i de tilfælde ikke selv skal bruge penge på at lokke slutkunden i hus.

Begge analytikere er enige om, at den aktuelle priskrig kommer til at vare længe, fordi de mange kunder, der flygter fra fastnetsaftaler i øjeblikket skaber nye abonnenter på mobilsiden - og den øgede mængde af kunder gør det muligt at presse priserne på mobilmarkedet yderligere i bund.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere