Det svenske teleselskab, Tele2, har lukket døren og er gået i tænkeboks efter, at TDC tidligere i dag overgik selskabets bud på Song Networks.
Ifølge den svenske avis, Dagens Industri, har selskabets ordførende direktør Sven Hagströmer ingen kommentar til TDCs bud.
»Det eneste, jeg vil sige, er, at det er et interessant træk,« siger han til avisen.
TDC overgik tirsdag morgen Tele2s bud, da man smed yderligere 350 millioner i puljen. Dermed er den samlede pris på Song Networks nu oppe på 3,9 milliarder kroner.