Den franske telekommunikationsgigant Alcatel SE vil købe den amerikanske Internet-virksomhed Xylan for omkring to milliarder dollars i kontanter. Xylan har hovedkvarter i Calabasas i Kalifornien og sælger netværksudstyr til store virksomheder og Internet-udbydere. Trods en stor vækst siden starten i 1993 er Xylan mindre kendt end konkurrenter som Cisco, Nortel og Lucent. Købet skal give Alcatel en solid platform på det amerikanske netværksmarked, og firmaet vil samtidig udnytte Xylan's ekspertise indenfor switches og routere til hurtige netværk.