Denne klumme er et debatindlæg og er alene udtryk for forfatterens synspunkter.
Det var den jul, og det gik jo godt. Håber I fik nogle hårde pakker.
Vi skal tale om AI, privatfly, øljulekalderne, min ikke-bøde bøde i USA, nethandel uden handel og den danske styreform korporatisme. Oven i alt dét er der endda et bonus-PS om vicepræsidenter. Vamos!
AI, Ai, ai
Vi begynder med en kæmpe optur.
Jeg begynder at se ChatGPT brugt til VIRKELIGT trælse opgaver, der pludselig kan blive helt sjove at få af vejen, nemlig når man modtager en mail fra dén der kunde, kollega eller medarbejder, hvor man tænker “Åh Gud, nej, nej, nej! Nu skal jeg til - balancerende på en knivsæg med to rådne æg i hænderne - at skrive en laaaang og helt, helt politisk korrekt, empaterende og gender-neutral svar-mail, der gør det stakkels teenage-puds på 38 år glad.”
Vupti!
Ind i ChatGPT med det lille nors lange føle-føle-mail, aktiver eventuelt den nye Canvas-funktion, få den til at svare, justér længden af svaret til “længst muligt” og sprogniveauet til “Forsker, Phd”, samt måske - kun måske - med et par emojis smidt ind.
Så garanterer jeg, at der er ro.
Jeg tror, at mange chefer får et meget bedre liv på den måde og pludselig kan sidde og småklukke om aftenen, mens de får ChatGPT til at svare Leo Storm Johan Storbrorsson og Sofie Anne-Louise Benedikte-Magdeburg.
Tre korte AI-nyheder
Forskere viste for en måned siden, at ChatGPT svarer bedre, hvis man taler høfligt til den. De ved ikke hvorfor.
Du kan også lytte til Mogens Nørgaard læse dagens klumme op herunder. Eller ved at finde den i RSS til din podcast-app eller på Spotify.
Nu viser en anden forskerrapport, at hvis man fortæller den, at dens svar er vigtigt for ens karriere (eller noget tilsvarende motivations-hejs), så svarer den også bedre. De ved ikke hvorfor.
Claus Nygaard, som skriver nogle gode nyhedsbreve på LinkedIn, har været i Hjernekassen på DR, og der bliver sagt nogle meget interessante ting om vores hjerner. Anbefales varmt herfra.
Velkommen til fremtiden: o3 er landet
OpenAI annoncerede, udover alt det andet de annoncerede i december, også lige en ny topmodel, o3, nu hvor vi allerede har kunnet lege for alvor med top-top-ræsonnements-modellen o1 i 15 dage (5. december: o1, 20. december: o3.
Ingen kan bruge o3 lige nu uden særlig tilladelse, men den frigives i foråret, og den forventes at komme tæt på - meget tæt på - den store drøm om AGI, hvad det så end vil vise sig at være.
Der er tale om en så åndssvagt meget dygtigere og stærkere model end selv de nyeste fra Anthropic og Google, at det er svært at beskrive.
Ham her prøver: “OpenAI o3 Model Is a Message From the Future. Update All You Think You Know About AI”. Læs og måb: o3 slår alt og alle.
Fun fact: OpenAI valgte o3, da de skulle navngive modellen, fordi et britisk teleselskab hedder o2.
Og således viser det sig, at hvad der var sandt for nogle dage siden, ikke er det mere.
Sådan ser eksponentiel udvikling ud i praksis.
Privatfly ad limitum - og en forsvarsvits
Nå, men fanme om ikke Lars Løkke lige fik tweaket finansloven, så han nu har samme ret som statsministeren til bare at udkommandere Forsvarets Challenger-fly til sine rejser til eksempelvis Bruxelles (WTF?!) uden at skulle søge om det først, som for eksempel den kongelige familie skal.
Og endnu bedre: Det er Forsvaret, der skal betale for det i stedet for hans eget ministerium. Godt regnet ud, Lars.
Ganske vist er det efter sigende ikke superkomfortabelt at sidde i flyet, og den mandlige oversergent, der agerer stewardesse, er sikkert heller ikke Lars’ vådeste drøm, men en flyvetur på halvanden time til Bruxelles behøver altså ikke være med et fly, der koster 100.000 i sekundet at have i luften.
Det begynder at ligne fertil grund for en dansk Trump, der vil dræne sumpen.
Mit gamle Diktatorparti skal nok snart vækkes til live igen.
Hvorfor KAN Løkke bare ikke lade være med at negle til sig hele tiden? Hvorfor går man bare og venter på det næste møgtræk fra hans side?
En Forsvarsvits!
Her er en vits fra Forsvarets egne rækker:
Hvis man fjerner det første bogstav i de tre værn, som vi har i det danske forsvar, så kommer man meget tættere på, hvad de egentlig står for.
Søværnet bliver til Øværnet, det vil sige at de med deres meget små skibe, der til gengæld er dybt forældede, måske kan forsvare farvandet rundt om en mindre ø, men naturligvis ikke en større ø som eksempelvis Sjælland.
Flyvevåbnet bliver til Lyvevåbnet, og der må man sige, at det passer ekstra godt, specielt i lyset af den tidligere forsvarsminister, der kom derfra.
Og så, som rosinen i pølseenden, har vi Hæren. Og som gammel livgarder må jeg bare sige: De står tilbage med Æren 
.
Status på øl
Det har været en hård kamp denne december måned at holde trit med TO øljulekalendere, men jeg klarede mig hæderligt.
En kæmpe TAK til de to sponsorer K og Sonja for denne sublime oplevelse. Jeg kan kun anbefale det. Den 24. var der henholdsvuis Ale no. 24 og Julius i kalenderne, selvfølgelig.
Ikke-bøde-bøden, del 2
Kan I huske den fantastiske ikke-bøde, som jeg fik i USA?
Nu har de svaret mig fra den lille bys kommunekontor, og jeg må sige, at de gør det godt, hvis de altså ønsker, at jeg i al evighed skal prise dem og forsøge at få lov til at besøge dem igen og bruge en masse penge hos dem .
Hør blot deres svar på mit tilbud om at overføre nogle penge til dem via PayPal:
“Mogens -
Julie Stenger from the Town of Skaneateles passed your email on to me. The Village Board asked me to share a thank you for the kind thought, and that this is absolutely not necessary. We are so glad you visited our beautiful Village and hope you enjoyed your meal and the time spent with your old friend. We wish you happy holidays and a safe and happy new year!
Laurie
Laurie Walter
Village of Skaneateles Administrator/Clerk
26 Fennell St.
Skaneateles, NY 13152”
Nethandel - nu uden handel
Det er altid sjovt at se, hvordan forskellige bikse håndterer nethandel.
Ikea er et prima eksempel på en sjov tilgang med deres “Levering til kantsten”, hvor man ikke selv kan vælge hvilken kantsten det drejer sig om. Konceptet er dette:
“Hent dine varer indenbfor et interval på en time på et tidspunkt, som vi pludselig meddeler dig, på en p-plads ved et supermarked i Vermundsgade. Derfra må du jo lige selv få pakkerne hjem.”
Den prøvede jeg kun én gang. Ikea har dog også nu udbringning til 800 kroner og almindelig forsendelse, som man kender fra alle andre, hvis det er små pakker samt Klik & Hent.
Men årets nethandelspris går IKKE til Ikea, men til….ta da!...
Bog & Idé!
Jeg bestilte en bog, valgte Klik & Hent, og den kunne hentes i butikken på Fisketorvet [i København, red], fordi den var på lager. Bum. Betalte og glædede mig til at hente den næste dag.
Seks timer senere kom der så en mail, som jeg næsten arkiverede uden at læse: “Din ordre er opdateret - du kan se det længere nede i mailen”.
Well, godt jeg checkede, for dér stod der:
“Ordren Annulleret” uden forklaring, uden tilbud om alternativ - bare den østeuropæiske stil kendt som “Njet”.
Og de ville samtidigt have mig til at bedømme dem for alle mulige ting i forbindelse med min handel med dem i et alenlangt survey.
Jeg skrev selvfølgelig, hvad der var sket - og har stadig ikke hørt fra dem.
Kære Bog & Idé (og ja, hos jer bliver det jo ved idéen): KÆMPE tillykke med Mogens-prisen 2024,
Kejserens nye klæder
Min fantastiske ven B gjorde mig opmærksom på en rigtig god kronik af OBO fra Liberal Alliance. BLUF (Bottom Line Up Front): Korporatisme er det system, som vi har valgt i Danmark.
Læs og forstå og græd og drik noget stærkt.
Endelig vil jeg slutte af med en lille reminder fra The Economist, som de skrev ved denne tid i 2018.
Det handler om, at vi kun får serveret de elendige nyheder i medierne, og hvorfor:
“Verden i 2019, som set gennem nyhederne, vil være et deprimerende sted. Overskrifterne vil fortælle os om terrorisme, krig, ulighed, forurening. Men journalistik, selv når den er mest præcis, er nødt til at male et forvrænget billede af virkeligheden.
Nyheder handler om de ting, der sker, såsom krige og epidemier, ikke om de ting, der ikke sker, såsom fred og sundhed.
Tilføjet til denne tristhed er journalistikkens ethos, hvor det anses for en professionel pligt at rapportere om fiaskoer, mens rapportering om succeser betragtes som PR.
Alt dette skaber et marked for ‘entreprenører af kaos’, såsom terrorister, massemordere, trolls og politikere, der udnytter frygt og vrede til mættet dækning.
Disse fejl i journalistikken engagerer sig djævelsk med fejl i vores psykologi.
Det menneskelige sind vurderer risiko ud fra anekdoter og billeder, som vores interne søgemaskine fremhæver og prioriterer for deres livagtighed og aktualitet. Folk tror derfor, at tornadoer dræber flere mennesker end astma, som er 80 gange mere dødeligt.”
Det var dét!
Det var den sidste klumme i 2024. Godt nytår alle sammen. Vi ses i 2025. Der er i øvrigt 26 dage til T-dag. Drik rigeligt.
PS: Vice President - eller ej
Børsen kunne forleden berette, at Danske Bank havde 500 medarbejdere med titlen Vice President, og det ville de nu gøre noget for at nedbringe. Det mindede mig om (DMMO):
Jeg begyndte i Sparekassen SDS i 1987, og da Mogens Egan og jeg skulle på nogle kurser og sådan i udlandet, var det tid til at få et engelsk-sproget visitkort udover det dansksprogede, som vi allerede havde.
Oversætterafdelingen i sparekassen havde valgt en strategi for oversættelser af titler, som jeg på det tidspunkt fandt både vidunderlig og særdeles progressiv.
En teamleader blev til Vice President på det engelske visitkort, mens Mogens og jeg, der begge havde titel af prokurist, kunne kalde os Assistant Vice President - og en kontorchef kunne kalde sig Senior Vice President.
Megasejt.
Jeg gav det engelske visitkort til alle mulige, når jeg var i byen.
Man var sguda endelig blevet til noget, når man kunne kalde sig AVP.
Well, og min far, majoren, med en baggrund som prokurist i Kolding Folkebank syntes på den anden side også, at det var fantastisk, at jeg endelig var blevet til noget på trods af, at jeg arbejdede med det der edb, som i hans øjne var Money For Nothing and Your Chicks for Free.
MEN: Hvert år havde SDS en fedterøvstur til udlandet for særligt udvalgte fra hver afdeling, og et af årene gik turen til USA, hvor de skulle besøge hovedkvarteret for BoA (Bank of America) og høre et foredrag af en ægte Vice President.
Han bød de knap 20 SDS’ere velkommen og bad dem kort introducere sig selv, og ifølge øjenvidner forløb det således:
SDS’erne: “Vice President, Senior Vice President, Assistant Vice President, Vice President…” osv osv ad libitum til de havde været raden rundt.
Den Rigtige Vice President, i en tør tone: “The only Vice President missing now is Mr Bush, isn’t it?”
Og så var der “akward pause” i et stykke tid, fortalte øjenvidnerne mig.
Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling.
Har du en god historie, eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt?
Læs vores klumme-guidelines og send os din tekst, så kontakter vi dig - måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.