Efter et langt optræk er NIS2-loven nu vedtaget og godkendt i Danmark, hvor den inden længe træder i kraft.
Folketinget har nemlig tirsdag enstemmigt vedtaget den nye lov, der har til formål at implementere EU’s NIS2-direktiv i dansk lovgivning.
Den nye lov har lovnummer L141 og hedder formelt “Lov om foranstaltninger til sikring af højt cybersikkerhedsniveau.”
Med den følger en række skærpede krav til håndteringen af cybersikkerhed for mange danske organisationer og virksomheder.
Med NIS2-loven skal danske virksomheder nu leve op til en række krav om blandt andet risikoanalyser samt generel håndtering af cybersikkerhed, ligesom det med den nye lov bliver virksomhedernes bestyrelser, der bliver ansvarlige for cybersikkerheden.
Den nye lov træder i kraft allerede 1. juli 2025.
NIS2-loven er en af tre love, som tilsammen skal sikre dansk infrastruktur. De to øvrige er “Lov om sikkerhed og beredskab i telesektoren” og “Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed.”
Alle hører under minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen (V).
Han peger på, at det er ‘helt afgørende,’ at Danmarks samlede robusthed styrkes.
“Særligt NIS2-loven vil få stor betydning for erhvervslivet,” siger han.
NIS2-rådgiver Morten Eeeg Ejrnæs Nielsen gennemgik i februar det dengang netop fremsatte NIS2-lovforslag i Computerworld.
Du finder hele NIS2-loven som vedtaget her.
Læs også: