Artikel top billede

New York Times udgiver bog om Wikileaks

Julian Assange beskrives som arrogant, manipulerende og ondskabsfuld.

New York Times har udgivet en elektronisk bog om Wikileaks, som skal fortælle hele historien om den kontroversielle internet-tjeneste og stifteren Julian Assange. New York Times er en af de tre mediepartnere, som har haft forhåndsadgang til de diplomatiske telegrammer – de to andre er Guardian i England og Der Spiegel i Tyskland – og den nye bog fortæller blandt andet om, hvorfor avisen valgte at offentliggøre telegrammerne.

Bogen indeholder også en samling af de fortrolige dokumenter der allerede er lækket hos Wikileaks samt 27 nye dokumenter som ikke er offentliggjort tidligere. Den sammenfatter dækningen af hele Wikileaks-sagen i de seneste måneder i avisen. Bogen indeholder også et portræt af den fængslede soldat Bradley Manning, der menes at være kilden til lækagen.

Nu kunne man tro at New York Times tegner et rosenrødt billede af Wikileaks i sin bog. Men bogen tegner faktisk et lidet flatterende billede af Julian Assange. I sit forord, der kan læses på avisens hjemmeside, beskriver redaktør Bill Keller det stormombruste forhold til Assange.

Keller mener at australieren er som taget ud af en Stieg Larsson-roman. Han beskriver som arrogant, manipulerende og ondskabsfuld.

Journalisterne, der har arbejdet med Wikileaks, har aldrig set Assange som en ”partner eller medarbejder”, men som en ”kilde”, der forfølger sine egne mål, skriver han.

Keller fortæller at Assange har et ”fjendtligt” forhold til New York Times og har forsøgt at forhindre at avisen får adgang til flere dokumenter. Han tilføjer dog samtidig, at Assange aldrig har forlangt penge og heller ikke har afsløret den oprindelige kilde til dokumenterne.

Wikileaks har allerede reageret i en kort besked på Twitter, hvor man tager afstand fra bogen.

”NYTimes har begået endnu en smøre for at tjene sine egne interesser. Alle fakta er forkerte, fra top til bund. En sort dag for amerikansk journalistik,” skriver Wikileaks.

E-bogen med titlen ”Open Secrets – Wikileaks, War and American Diplomacy” er allerede tilgængelig i Nook-format hos Barnes & Noble og kommer i næste uge til Kindle og hos iBookStore og Google eBookstore. Den koster seks dollar.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere