Mindre cyber-kriminalitet

Ifølge en ny amerikansk undersøgelse foretaget af Computer Security Institute og FBI er cyber-kriminaliteten blevet mindre for fjerde år i træk.

Computer Security Institute (CSI) og FBI har netop offentliggjort deres årlige undersøgelse af kriminaliteten på nettet, og det viser sig, at cyber-kriminaliteten er blevet mindre for fjerde år i træk. Samtidig lider virksomhederne også mindre økonomiske tab som følge af kriminaliteten.

Ifølge undersøgelsen bliver virksomheder og statslige organisationer påført langt mindre tab som følge af sikkerhedsbrist. I 2004 var det gennemsnitlige tab hos de adspurgte virksomheder og organisationer på 526.000 dollars svarende til 3,25 millioner kroner - i 2005 var det gennemsnitlige tab kun på 203.000 dollars svarende til 1,25 millioner kroner. Det er en nedgang på hele 61 procent i forhold til året før.

De fleste kategorier af sikkerhedshændelser er gået ned siden 2001, men det største fald viser sig dog i de såkaldte denial-of-service(DoS)-angreb. I 2001 havde mere end 90 procent af de adspurgte oplevet et DoS-angreb, mens tallet i 2005 er faldet til mindre end 50 procent.

»Det er nu en fireårig trend, og det er gode nyheder. Det viser, at virksomheder er blevet bedre til at bruge nogle ganske simple teknologier i det daglige som antivirus-scanning og firewalls. Og så er de samtidig blevet bedre til at stoppe tabene, før det bliver rigtig alvorligt,« siger Robert Richardson fra CSI ifølge TechWeb, men påpeger dog samtidig, at den stærkt nedadgående tabskurve også skyldes, at vi i det seneste år ikke har set et hurtigt-spredende og meget ødelæggende angreb.

Selv om undersøgelsen overordnet set tegner et positivt billede, løfter den også sløret for mere alvorlige tendenser. Tabene som følge af identitetstyveri er nemlig steget med 580 procent i 2005, og tabene som følge af informationstyveri er blevet 211 procent større.

Derfor siger Robert Richardson da også, at man ikke skal lade sig narre af den overordnede positive trend.

»Det er forkert at konkludere, at risikoen for angreb er blevet mindre. Sikkerhedsbrist kan være katastrofale - både i forhold til kunderelationer og i forhold til finansielle resultater direkte og indirekte som følge af dårlig omtale. Hvad man derimod kan konkludere på baggrund af dette års undersøgelse er, at vi er blevet bedre til at håndtere det rutinemæssige sikkerhedsarbejde, men ikke de mere alvorlige angreb,« siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere