Iransk uro får Twitter til at udskyde opdatering

Twitter udskød sin planlagte opdatering af hensyn til de iranske demonstranter. Men Twitter afviser, at det skete efter pres fra den amerikanske regering.

Den amerikanske mikroblogging-tjeneste Twitter har fået en central rolle i de aktuelle politiske protester i Iran, hvor tjenesten bliver brugt som et vigtigt kommunikationsværktøj. Landets myndigheder har forsøgt at spærre politiske hjemmesider, aviser og selv mobilnettet, og udenlandske korrespondenter har fået besked på at blive på deres hotel eller forlade landet. Men Twitter bliver brugt til at koordinere protesterne og samle demonstranter.

Den planlagte opdatering af Twitters system blev flyttet fra mandag til tirsdag aften af hensyn til de iranske demonstranter. En unavngiven talsmand for det amerikanske udenrigsministerium siger til AP, at man rettede henvendelse til Twitter og bad om, at det planlagte driftsstop blev udskudt. Han beskriver Twitter som et vigtigt kommunikationsmiddel i Iran.

Men Twitter afviser, at man lader sig styre af den amerikanske regering. "Udenrigsministeriet har ikke adgang til Twitters beslutningsproces," skriver Twitter-medstifter Biz Stone i sin blog.

Han bekræfter at den planlagte nedetid blev flyttet i lyset af den aktuelle situation i Iran, men afviser altså, at det skete efter pres fra ministeriet.

Foruden Twitter har YouTube og andre sociale netværk også spillet en vigtig rolle i de iranske politiske protester. Deres funktion er dog primært begrænset til at informere omverden om, hvad der sker i Iran - de iranske netudbydere har spærret for adgang til YouTube og mange andre tjenester, hvilket dog kan omgås ved at benytte proxy-servere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere