Web-guiden uge 49 - Gubi.com

Navn: Gubi.com


Adresse: http://www.gubi.com


Emne: Handel


Beskrivelse: Elektronisk handel over Internet befinder sig stadig på lavt blus i Danmark, men der opstår efterhånden flere og flere forretninger, der tilbyder alskens varer på Nettet. Den nyeste netbutik er Gubi.com, der slog dørene op den 1. december - dog med visse startvanskeligheder, som ifølge firmaet skyldes det store antal besøgende. Gubi.com har fra starten over 3.000 varenumre og henvender sig i første omgang til det danske marked. På sigt skal sortimentet udvides til 20.000 varenumre, som skal sælges til Internet-brugere i hele verden. Forretningens sortiment omfatter mærkevarer indenfor kategorier som mode, interiør, vine og parfume - man satser altså på kvalitet snarere end billige priser.


Design: Gubi.com forekommer på designsiden at være en af de mest veludviklede danske hjemmesider. Klikker man på en af de mange produktkategorier åbnes et nyt vindue, hvor man kan udvælge den ønskede produkttype - først derefter sendes man videre til den pågældende produktside. Gennem en god blanding af JavaScript og rullemenuer er det lykkedes at skabe en navigation, der både er funktionel og forfriskende anderledes.


Opdatering: Det er ikke muligt at se, hvornår hjemmesiden sidst er opdateret.


Links: Internet-forretningen indeholder tilsyneladende ingen eksterne links.


Omfang: Produktdatabasen omfatter 3.000 varer fra kendte mærker som Boss, Prada og Ralph Lauren. Til de enkelte varer finder man udførlige beskrivelser og billedillustrationer. Levering sker indenfor 3-5 dage og betaling kan foretages med Dankort eller kreditkort.


Samlet vurdering: Mærkevarer er muligvis lettere at sælge på Nettet end ukendte discount-produkter, fordi køberen i forvejen kender varen og dens kvalitet. Hvis man køber et produkt af ukendt fabrikat, kan man jo ikke være sikker på om det lever op til forventningerne. Netop dette nævnes ofte som årsagen til, at f.eks. bøger og musik-CD'ere sælger så godt på Internet - køberen er fortrolig med produktet, mens f.eks. dagligvarer og elektronikudstyr fra ukendte producenter kan have en mere svingende kvalitet.

Det er også værd at fremhæve "gubi magazine", hvor man finder velskrevne artikler om mærkevarer. Et spændende tilbud hos Internet-forretningen er muligheden for at få bestillingen leveret indenfor 5 timer, hvis man arbejder eller bor i hovedstadsområdet. Der kæles også for kunderne med en bonuspoint-ordning, gaveservice, rabat på firmakøb og personlige ønskelister.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Højer og Lauritzen ApS
    Distributør af pc- og printertilbehør.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

    Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

    18. september 2024 | Læs mere


    Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

    Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

    25. september 2024 | Læs mere


    NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

    Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

    26. september 2024 | Læs mere