Artikel top billede

Google Books kan blive Det Sidste Bibliotek

Gør Google Books Google til verdens reelle hersker?

I næste måned kan en juridisk domstol afgøre skæbnen for store dele af den viden verden hidtil har samlet. Hvis dommeren siger ja, så opnår Google en magt, som man skal tilbage til antikkens verden for at finde sidestykke til.

Det er frygten.

Godkender dommeren forliget mellem forfattere, udgivere og Google, får Google ret til at skabe et enormt indscannet bibliotek over store dele af verdens bøger.

I forbindelse med, at også det franske nationalbibliotek har planer om at lade Google indscanne bøger, satte den tidligere direktør for biblioteket hælene i.

"Det er ikke tåleligt at give ansvaret for udvælgelsen af bøger, det verdensomspændende herredømme over den måde, de skal digitaliseres på og så godt som eneretten til deres indeksering på nettet til nogen, som ene og alene lever af reklameprofit og er forankret i den amerikanske kultur," skrev tidligere direktør for nationalbiblioteket Jean-Noël Jeanneney i en kronik i avisen Le Figaro.

Jean-Noël Jeanneney opfordrer til en fælle europæisk front mod projektet på EU niveau. I USA er det op til domstolene, at afgøre om Google kan digitalisere verdens viden.

Afgrund af fejl

Der er også heftig modstand i USA. Ved en høring fornylig afsagde lingvisten Geoff Nurnberg, der er professor ved Berkeley, sin spådom over Google Books.

"Dette bliver højst sansynligt Det Sidste Bibliotek. Ingen vil nogensinde scanne alle disse bøger igen. Vi ved ikke hvem der kommer til at eje filerne om 100 år. Det kan være Google, det kan være News Corp. og det kan være Wallmart. Men vi kan med sikkerhed sige, at om 100 år, er det disse filer som forskere skal bruge," sagde Geoff Nurnberg ifølge libraryjournal.

Selv om det kan synes trivielt, så er en af Nurnbergs anker rettet mod Googles indeksering af bøger. Han har fundet hundredvis af eksempler på forkert indeksering. For eksempel en bog om Jimi Hendrix, der interessant nok blev udgivet inden guitarlegendens fødsel. Den slags fejl vil få viden til at forsvinde i en afgrund af forkerte metadata.

Nurnbergs bekymring går også på det monopol på verdens fælles viden som Google opnår. Ikke overraskende deler Google ikke bekymringen, selv om Google mand på feltet Dan Clancy ved samme høring indrømmede, at hvis Google ikke havde foretaget indscanningen, så var der nok ikke nogen andre der havde gjort det. Et af de store problemer for andre end Google er, at ingen andre både har den tekniske indsigt og milliarder til sagsanlæg fra krænkede forfattere. Netop rettighedsproblemet forhindrer statsinstitutioner i at stå for projektet, mens den økonomiske byrde er for stor, hvis man ikke kan basere udgiften på en indtægt. Dermed er Google tæt på at være eneste mulighed for indscanning af bøgerne.

Google har indgået forlig med US Authors Guild og  Association of American Publishers, der betyder at Google må scanne og sælge annoncer baseret på millioner af rettighedsbeskyttede bøger. Det betyder blandt andet, at Google kan tjene penge på 'forældreløse værker' det vil sige bøger, hvor ophavsmanden er ukendt. Samtidig kan forfattere tilmelde sig Googles Book Rights Registry og få del i Googles indtægt, der er relateret til deres værk.

Amazon, Yahoo, Microsoft og senest den tyske regering er indædte modstandere af Google Books og råder domstolene til at underkende forliget mellem Google og rettighedshaverne.

Indsigten i os alle

Hvis domstolen godkender forliget, så vil det også sætte vores privacy under yderligere pres. De bøger vi søger og læser vil nemlig give Google endnu dybere indsigt i, hvem vi er som mennesker. Allerede nu ved Google alt om, hvad vi søger, og for manges vedkommende, også hvad der står i vores mails, og hvad vores planer for fremtiden er.

Med Google Books får Google pludselig indsigt i hele den verden der hidtil har været et analogt fristed, som digitaliseringens sporhunde ikke kunne nå.  

USAs Federal Trade Commision har netop udsendt et åbent brev til Google, hvor de opfordrer Google til at lave en selvstændig privacy politik for Google Books.

"Vi er bekymrede over, at Google får adgang til enorme mængder data i forbindelse med hvilke bøger brugerne søger, læser og køber. Det er vigtigt, at Google laver en ny privacy politik, der er målrettet Google Books. Den skal sætte rammerne for nuværende og fremtidige tjenester og features og fastholde forpligtelser i den nuværende privacy politik," skriver FTC.

Det har fået Google til at melde deres intentioner for privacy ud. Men det er reelt blot en copy-paste af deres nuværende privacy politik.

En af de argeste modstandere mod Google Books er Open Book Alliances Peter Brantley. Han kæmper for at få den amerikanske regering til at gribe ind overfor Google Books og giver ikke meget for Googles privacy.

"Essensen af Googles udmeldning er - Stol på os. Men forbrugernes rettigheder er for vigtig til at overlade til Google," siger han ifølge Register.

Google Books er ikke verdenshistoriens første forsøg på at samle al viden. I antikken var biblioteket i Alexandria det største bibliotek i verden og sikrede af byen blev et videnscenter i antikken. Biblioteket gik til grunde sammen med den samlede viden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere