Refokusering giver Blue Line underskud

Producenten af industri-pc'er Blue Line har investereret så kraftigt i fremtidige forretningsområder, at regnskabsåret 2002-2003 kommer ud med et underskudpå 3,2 millioner kroner efter en omsætning på 57 millioner kroner, oplyser selskabet.

Producenten af industri-pc'er Blue Line har investereret så kraftigt i fremtidige forretningsområder, at regnskabsåret 2002-2003 kommer ud med et underskudpå 3,2 millioner kroner efter en omsætning på 57 millioner kroner, oplyser selskabet.

Men direktør Niels Pedersen er ikke bekymret. Hans optimisme skyldes blandt andet, at en refokusering i retning af blandt andet automotiv IT (transportsektoren) i 2003 udmøntede sig i den største ordre i leverandørens 17-årige historie.

»Det koster at investere i udvikling og at omstille organisationen til nye forretningsområder, må vi erkende. Men udgifterne er afholdt, og nu begynder indtægterne heldigvis at komme,« siger han.

»Vi har lavet gode resultater i de seneste fire regnskabsår, hvilket har skabt en solid egenkapital. Men det er klart, at underskuddet tærer på reserverne, og jeg havde selvfølgelig hellere set et bedre resultat. Derfor er jeg også meget tilfreds med, at vores strategi om at fokusere mere på industriel IT, automotiv IT og datacenter-design-løsninger nu er begyndt at bære frugt,« siger Niels Pedersen.

Det var i starten af 2003 Blue Line fik sin store ordre, da en dansk kunde bestilte automotiv IT for 7 millioner kroner til brug i busser. Siden er ordren fulgt op af en udenlandsk kunde, der skal bruge automotiv IT for 3 millioner kroner - ligeledes i busser. Begge ordrer faktureres i perioden november 2003-februar 2004, oplyses det.

Niels Pedersen vurderer sammen med sin bestyrelse, at markedet for Automotiv IT, som Blue Line har brugt mange ressourcer på at udvikle, har et potentiale på et trecifret millionbeløb.

»Ideen er at tage Blue Line pc-tankegangen ind i køretøjer som busser, lastbiler, taxier og tog. Til det formål har vi udviklet driftssikre og robuste, automotive pc'er, der kan modstå strabadserne under transport i form af blandt andet kulde, varme, chok og vibrationer. Og vi er den første og foreløbig eneste producent i Danmark, der kan levere en fuld automotiv pc-platform. Ja, faktisk er kompetencen så interessant, at den har vakt opmærksomhed på europæisk plan,« siger Niels Pedersen.

Niels Pedersen er glad for, at Blue Line ikke skal leve af at producere pc'er alene.

»Konkurrencen på det generelle pc-marked er benhård og priserne faldende. Så hvis vi udelukkende satsede på business-IT, tvivler jeg på, at vi kunne generere den indtjening, som vi ønsker. Vores berettigelse på markedet, der hvor vi er rigtig stærke, er i forhold til kunder med høje kvalitetskrav samt behov for skræddersyede og støjsvage løsninger,« forklarer han.

»Jeg forventer, at resultatet for indeværende regnskabsår ender med et rundt nul, og at vi herefter høster frugten af fremtidsinvesteringerne gennem stigende indtjening i de kommende år. Forandringsevnen er et utrolig vigtigt parameter i vores branche, og vores er i hvert fald toptrimmet,« siger Niels Pedersen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere