Børn lærer forældrene om it

Børnene er hjemmets computereksperter og de er gode til at lære de ældre familiemedlemmer, hvordan tingene fungerer, viser undersøgelse.

Generationen over 55 år er efterhånden godt med når det gælder internettet, digital musik og e-handel - og det skyldes ikke mindst familiens yngste, der er gode til at tage de ældre ved hånden og lære dem, hvordan elektronikken skal bruges. Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse fra Telia.

Hele 60 procent af de adspurgte over 55 år har lært ting om computer- og internetsikkerhed af sine børn. En fjerdedel har lært at downloade musik til computeren eller mobiltelefonen, og 17 procent har lært, hvordan en mp3-afspiller fungerer af sine børn og børnebørn.

»Når de unge først har taget en ny teknologi til sig, ser vi at de ældre også kommer med på bølgen. Det varer nok stadig et stykke tid før vi ser, at mange ældre vil lytte til musik på mobilen, men navigationstjenester og andre mere praktiske funktioner, vil være interessante for mange i den aldersgruppe,« siger Rune Fick Hansen, pressechef i Telia.

Blandt danskerne over 55 år er det 70 procent der sender digitale billeder og filmklip til familie og venner, mens hver femte vil downloade musik fra nettet i år. Halvdelen i aldersgruppen forventer, at de vil handle mere over nettet end sidste år. Hver tredje regner med at anskaffe sig et webkamera.

»En vigtig årsag til, at mange af de lidt ældre er kommet godt med, er at de nye services er meget brugervenlige, så man behøves ikke være en it-nørd for at få gavn af eksempelvis mobilens mange muligheder,« siger Rune Fick Hansen.

Den nye undersøgelse viser at danskerne i aldersgruppen over 55 år er blandt de mest flittige blog-læsere. En fjerdedel fortæller, at de regelmæssigt følger flere blogs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere