Konkurrence lokker kodeord fra deltagerne

Gratiskonkurrence.dk forsøger på sin hjemmeside at lokke folks brugernavn og kodeord til MSN Messenger fra dem.

På hjemmesiden Gratiskonkurrence.dk kan man i øjeblikket vinde en mobiltelefon. Men konkurrencen opfordrer brugerne til også at opgive deres kodeord og brugernavn til MSN Messenger, så folkene bag konkurrencen kan tippe alle ens kontaktpersoner om konkurrencen.

Lars Axel Andersen var en af dem, der deltog i konkurrencen. Men han fik ret hurtigt en dårlig smag i munden:

»Det er usmageligt og måske endog ulovligt. Jeg er overbevist om, at såvel Microsoft som Forbrugerombudsmanden er enig med mig i dette,« siger Lars Axel Andersen.

Lars Axel Andersen får da også opbakning fra forbrugerombudsmandens kontor. Ifølge Jurist Carsten Strøjer er virksomheden på kant med både markedsføringsloven og reglerne om brevhemmelighed.

»Hvis formålet er at udsende reklamer til alle deltagernes kontaktpersoner, så er det et klart brud på markedsføringslovens bestemmelser om, at man kun må udsende reklamer til folk, der selv har bedt om det,« siger Carsten Strøjer.

Han mener også, at metoden kan være i konflikt med bestemmelserne om brevhemmelighed, fordi firmaet med brugernavnet og kodeordet i hånden frit vil kunne læse brugernes beskeder.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra folkene bag gratiskonkurrence.dk. Hjemmesiden er i DK-Hostmaster opført med hemmelig registrant, og der er heller ingen kontaktoplysninger på sitet. Det kunne tyde på, at folkene bag hjemmesiden ikke ønsker at blive kontaktet af deltagerne eller pressen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere