SAS' kunder fra Aalborg Lufthavn vil efter påsken have en stor finger med i spillet, hvis de flyve indenrigs.
Som det første luftfartselskab i landet indfører SAS nemlig fingeraftryksgenkendelse ved bagage check-in, skriver Erhvervs Bladet.
»SAS' mål er, at det skal være enkelt og effektivt at rejse, og derfor investerer vi i denne teknologi. Metoden sparer tid for kunderne og SAS,« siger SAS Danmarks salgs- og marketingsdirektør Lars Bording, der tror, at det enkle check-in vil give selskabets punktlighed luft under vingerne.
Hidtil har myndighederne nemlig krævet, at alle passagerer skal vise ID ved både check-in-skranken og gaten.
Det er friviligt for SAS' kunder, om de vil vælge pegefingermetoden eller vise pas. Når kunden har overstået sin rejse, sletter SAS alle data om kunden.