To danske softwarehuse vinder internationale Lotus-priser

Den årlige Lotusphere 98 konference i Berlin, der i øjeblikket samler mere end 4.000 Lotus-brugere, forhandlere, partnere og udviklere, er blevet det helt store triumftog for Danmark.


I konkurrence med flere hundrede bidrag fra hele Europa, Mellemøsten og Afrika modtog de to danske Notes-udviklingshuse IT Factory A/S og SurfTech A/S de eftertragtede Beacon Awards.


Overrækkelsen skete onsdag aften ved en festlighed i Berlins Intercontinental Hotel, hvor Lotus uddelte Beacon Awards i 10 forskellige kategorier. Kun én gang tidligere har et dansk udviklingshus vundet en Beacon Award.


SurfTech fra Rødovre modtog en Beacon Award i kategorien "bedste messaging løsning". Juryen begrundede valget med, at "SurfTech har en bred forståelse for og en effektiv positionering af messaging som en integreret kontorløsning, der indeholder avancerede forretningsapplikationer. Løsninger, der forbedrer kommunikationsgangen væsentligt".


IT Factory fra København var allerede nomineret til en Beacon Award ved den forrige Lotusphere, men måtte vente til Berlin med at komme helt til tops. IT Factory vandt prisen i kategorien "Rising Star - New Lotus Business Partner", hvor Lotus præmierer udviklingshuse, som er mindre end ét år gamle. Begrundelsen for at vælge IT Factory, "at firmaet har vist en hurtig vækst, innovationsevne og ekspertise i at erobre nye globale markeder". Et andet dansk softwarehus, Inopi fra Tåstrup, var i øvrigt nomineret i samme kategori som IT Factory.


En stolt Henrik Mørck, adm. direktør for Lotus Danmark, kan i dag se tilbage på en succesrig Lotusphere Europe 98:


- Vi har effektivt fået markeret, at Danmark har nogle af markedets bedste Notes-udviklingshuse. De har ikke kun appel til det danske marked, hvor Notes har et hurtigt voksende antal kunder i erhvervslivet og det offentlige. De danske løsninger har også gode chancer internationalt, understreger Henrik Mørck.




    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
    Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere