TDC: Vi fik mest ret

TDC fik medhold i flest punkter, da IT- og Telestyrelsen i går måtte afgøre en strid mellem Tele2 og TDC om leje af kobber til fastnet og bredbånd.

I mere end to år har Tele2 og TDC ikke kunnet blive enige om forretningsvilkårene for Tele2's leje af kobber til fastnet og bredbånd, kunne ComON skrive i går.

Til sidst måtte IT- og Telestyrelsen gøre sig til dommer over de 42 punkter, hvor parterne var uenige.

Selvom TDC blandt andet skal lave en kompensationsordning til Tele2, så gav afgørelsen i sidste ende TDC ret på flest områder.

»IT- og Telestyrelsen har imødekommet os på 24 punkter og Tele2 på 18 punkter,« konstanterer afdelingschef i TDC's regulatoriske afdeling Henning Sørensen.

Han vil dog ikke fortælle, om TDC er tilfreds med afgørelsen.

Sagen kunne dog have været kortere. ComON er kommet i besiddelse af et dokument fra IT- og Telestyrelsen, der beskriver sagens forløb. Her bliver det oplyst, at IT- og Telestyrelsen den 31. juli i år opfordrer Tele2 til at lade sagen ligge.

Tele2 svarer dog tilbage per mail den 28. august og kræver, at IT- og Telestyrelsen afgør tvisten.

»Tele2 er således af den opfattelse, at TDC ikke uden sværdslag vil imødekomme Tele2's ønsker til at ændre aftalen. Idet Tele2 er bekymret for, at TDC ikke vil efterleve de enkelte ændringsforslag til aftalen om rå kobber, hvis selskabet ikke bliver påbudt at gøre dette gennem den afgørelse om ændring af aftalen, som IT- og Telestyrelsen (...) har lagt op til, ønsker selskabet, at styrelsen træffer afgørelse i sagen,« står der i IT- og Telestyrelsens egen gennemgang af forløbet.

Henning Sørensen fra TDC ser ikke sagen som usædvanlig, men mener, at Tele2 har trukket sagen i langdrag.

»Efter vores synspunkt har vi været ganske imødekommende og konstruktive i den her proces, og det har så åbenbart ikke været nok. Og man kan jo ikke have det her til at køre i lang tid, og det er så den måde man kan afgøre sagerne på,« uddyber Henning Sørensen om at IT- og Telestyrelsen har måttet lave et indgreb.

Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Sonofon, som købte Tele2 den 12. juli i år. Juristerne fra Sonofon/Cybercity overtog først sagen den 23. august i år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere