IDC: Europas pc-salg steg med knap 10 procent

Styksalget af pc'er i EMEA-området steg i andet kvartal med 9,8 procent sammenlignet med andet kvartal i fjor, rapporterer IDC.

Styksalget af pc'er i EMEA-området (Europa, Mellemøsten og Afrika) steg i andet kvartal med 9,8 procent sammenlignet med andet kvartal i fjor, rapporterer IDC. Det er en anelse højere end forventet, men perioden var præget af aggressiv priskonkurrence.

Foruden af kampagner fra både internationale og lokale leverandører blev prisniveauet påvirket af den vigende dollarkurs.

Det er primært de bærbare pc'er, som får den samlede vækst op på knap en halv snes procent. Notebook-salget gik frem med 30 procent ledsaget af voldsomme prisfald og stærk konkurrence på både erhvers- og privatmarkedet.

»Som forventet fortsatte mange leverandører med at rydde notebook-lagrene for at gøre plads til Intel Centrino-baserede systemer. Navnlig valutauro og fortsat fald i komponentpriserne - for både memory og harddiske - var medvirkende til at sænke notebook-indkøbspriserne og leverede dermed energi til priskrigen inden for de mobile systemer,« mener Andrew Brown, som er program manager hos IDC.

Om den nærmeste fremtid siger Karine Paoli, som er research-direktør hos IDC, at efterspørgselen er stigende på grund af en opgraderingscyklus, som nu er sat i gang i alle segmenter. Men samtidig fortsætter det voldsomme prispres, hvilket gør det svært for branchens aktører at få en sund vækst i omsætningen.

HP er stadig den største leverandør i regionen med en markedsandel på 20,8 procent og en vækst på 12 procent. Men Dell haler ind. En vækst på 31 procent bragte direkteleverandøren op på 12,3 procent af markedet. Næsthøjest vækst fik Acer (24 procent) - især på grund af leverandørens stærke position inden for notebook-området og i SMB-segmentet.

IDC's kvartalsanalyse er lidt mere negativ end konkurrenten Gartners tilsvarende rapport fra midten af måneden, hvor der blev opgivet en EMEA-vækst på 13 procent i andet kvartal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere