Nordea i Finland blev i går nødsaget til at lukke hver ottende afdeling som følge af infektion fra internetormen MSBlaster. Det skriver Jyllands-Posten. Filialerne var generede af, at de inficerede computere gik ned.
Nordeakoncernen valgte at lukke forbindelsen til Nordea Finland for at hindre smitten i at sprede sig yderligere.
De inficerede computere i de finske afdelinger er i løbet af natten renset og opdateret. Det skulle sikre, at ormen ikke spreder sig til bankens øvrige systemer.
Nordea Danmark er ikke berørt overhovedet.
Danske Bank havde i går fundet fire inficerede computere, som nu er rensede. IT sikkerhedschef i Danske Bank, Carsten Stenstrøm, mener ikke, at Blaster får held til at sprede sig yderligere på Danske Banks computere. Han udtaler, at Danske Bank er så forberedt, som man kan være på virusangreb.