Artikel top billede

Janus Friis satser på folks egne væddemål

Skype-stifteren investerer i Betable, hvor folk selv kan lave væddemål.

Janus Friis og hans svenske makker Niklas Zennström - der er kendt som bagmænd for Skype, Kazaa og det strandede Joost - har endnu en gang postet penge i en ny virksomhed.

Denne gang er det onlinetjenesten Betable, hvor folk kan sætte egne væddemål op. Tjenesten - der indtil videre er forbeholdt briter - har netop fået knap 18 millioner kroner i ny kapital, ledt af Niklas Zennström og 34-årige Janus Friis’ fælles investeringsselskab, Atomico VC house.

Det skriver det britiske medie paidContent:UK.

Der er flere andre tjenester for sociale væddemål. Det er blandt andet Smarkets og Bragster, samt Pikum, som dog lukkede for et halvt år siden.

Lige nu kan man på forsiden af Betable blandt andet vædde på, om det kommer til at regne i Storbritannien i weekenden. Puljen på dét væddemål er pt. på 31 britiske pund, altså 273 kroner. Vindersatsen afgøres af, hvordan folk har væddet.

Betable blev oprettet i 2008.

De to Skype-stiftere blev mangemilliardærer, da de for fem år siden solgte P2P-telefontjenesten til auktionssiden eBay for 2,6 millarder dollars, omtrent 16 millarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere