KL vil gøre livet nemmere for digitale danskere

Livet skal være nemmere for den digitale dansker. Derfor vil Kommunernes Landsforening nu indbyde staten til et samarbejde om etablering af en borgerportal.

Det skal være nemmere at være digital dansker. Det mener Kommunernes Landsforening (KL), der derfor inviterer regeringen til et samarbejde mellem kommunerne og staten om etablering, udvikling og drift af en fællesoffentlig borgerportal.

Portalen skal være en samlet og sammenhængende præsentation af information og selvbetjeningsmuligheder for hele den offentlige sektor. En meningsmåling viser, at et stort flertal i befolkningen bakker op om idéen.

»Visionen bag opgave- og strukturreformen er, at den offentlige sektor skal blive mere overskuelig og sammenhængende for borgerne. I den fysiske verden betyder det, at der etableres servicecentre i kommunerne, hvor borgerne ved at henvende sig ét sted får adgang til hele den offentlige sektor,« siger formanden for KL's IT- og Erhvervsudvalg, borgmester Erik Fabrin.

»Tilsvarende skal vi i den digitale verden sikre en lige så overskuelig og sammenhængende borgerbetjening, der sker med udgangspunkt i den enkelte borgers behov og ikke ud fra det offentliges forvaltning og myndighedsgrænser. Det skal være nemmere at være digital dansker,« fremhæver Erik Fabrin.

Konkret agter KL at købe portalen netborger.dk af KMD og lægge den ind i et fællesoffentligt partnerskab, hvor portalen kan udvikles og gøres bredere.

»Vi vil således mere end blot videreføre netborger.dk, som portalen ser ud i dag. Når netborger.dk er velegnet som afsæt for en fællesoffentlig borgerportal, skyldes det, at vi her har en IT-infrastruktur, som allerede er etableret, at netborger.dk er kendt, og sidst men ikke mindst at netborger.dk er velfungerende. Dermed kan vi skabe en fællesoffentlig borgerportal uden at den offentlige sektor skal ud i et meget dyrt og omfattende projekt med etablering af en portal helt fra bunden,« siger Erik Fabrin.

En undersøgelse foretaget af Rambøll Management for KL viser, at et flertal af danskerne er tilhængere af, at der oprettes en fællesoffentlig borgerportal. Når man spørger de borgere, der har erfaring med offentlig digital selvbetjening, angiver mellem 65 og 70 procent, at de ønsker en borgerportal, hvor alle offentlige selvbetjeningsløsninger er samlet.

KL fremsætter sit forslag om en fællesoffentlig borgerportal i et brev, der fredag blev sendt til finansministeren, indenrigs- og sundhedsministeren samt videnskabsministeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere