Trods et negativt driftsregnskab på 334 millioner kroner udtrykker StepStone’s bestyrelse tilfredshed med regnskaberne. Der har været en kraftig fremgang af etableringen af firmaet i Europa – og bestyrelsen mener, at virksomheden har et stærkt økonomisk fundament for den fortsatte vækst, skriver Computerworld Online.
Ifølge samme kilde er jobportalens samlede salg steget til 126,5 millioner kroner i forhold til 27,5 millioner i samme periode sidste år. Underskuddet er dog tilsvarende steget – fra 45, 4 millioner i tredje kvartal sidste år til 334,2 millioner dette kvartal.
Kassebeholdningen i StepStone udgjorde den 30. september 1,18 milliarder kroner.