Når stress-hjerneskaden er en realitet

Vidensmedarbejdere er afhængige af at kunne overskue store mængder information - ved stress rammes hjernens særlige kompetencecentre, og dermed ødelægges både hukommelse og opmærksomhed.

»Stress medfører deciderede hjerneskader, og hvis man først er blevet ramt, får man ikke sine gamle evner tilbage - evnen til at have mange bolde i luften kommer aldrig igen. Men hjernen er et fleksibelt organ, som rummer andre områder, der kan optrænes, og derfor kan man træne sig i at bruge andre ressourcer til at nå de samme mål,« siger arbejdspsykolog Einar Baldursson til ComON.

Einar Baldursson forklarer, at stressrelaterede hjerneskader giver skader på hjernens ultrahurtige RAM-lager, som derved bliver både mindre og langsommere.

»Unge mennesker har stor RAM, men ved stress ældes hjernen hurtigere - hjernen kan på bare ét år blive 10 år ældre. Og når man har fået en hjerneskade, kan man ikke overføre så store mængder viden længere. Det vil sige, at man bliver nødt til at bryde sin viden fra sin langtidshukommelse op i mindre bidder for at kunne operere med den,« siger han.

Det vil altså sige, at man kan kompensere for en stressrelateret hjerneskade ved at sætte fokus på rammerne om de arbejdsmæssige handlinger.

»Ved at arbejde med systematik og overblik kan man kompensere for de ting, der er blevet beskadiget. Og når hjernens RAM er blevet mindre og langsommere kan man blive nødt til at kompensere ved at skifte systematisk mellem intensive og releksive forløb, når man udfører sit arbejde,« siger Einar Baldursson til ComON.